Amalie Dollerups fine minde: Genbrugte forlovelsesring

Skuespilleren havde fået lov til at beholde forlovelsesringen fra optagelserne til 'Badehotellet', der har været en del af hendes liv de seneste 11 år.

Et strejf af sol, sommer og vesterhav ramte København i sidste uge, da der var storslået premiere på 10. og sidste sæson af 'Badehotellet' i Imperial.

Et stort antal skuespillere fra serien var mødt op på den røde løber for at tage en kærlig, men vemodig afsked med seerhittet.

Blandt dem var Amalie Dollerup, 37, der ikke lagde skjul på, at det for hende havde været en hård afsked med hotellet og hendes rolle som Amanda.

– Det var både meget vemodigt og rørende at skulle sige farvel. Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville påvirke mig så meget, slog den 37-årige skuespillerinde fast.

LÆS OGSÅ: Nicklas efter ’Luksusfælden’: Det føltes som chikane

Samtidig afslørede hun, at hun har fået lov til at beholde en helt særlig ting fra optagelserne, der har været en del af hendes liv de seneste 11 år.

– Jeg har fået lov at beholde Amandas forlovelsesring. Jeg fik den faktisk allerede, da jeg selv blev forlovet. Så det blev også min forlovelsesring i det virkelige liv, forklarede Amalie.

Ringen stammer helt tilbage fra sæson 2, der udkom i 2015, hvor Amalies karakter Amanda bliver forlovet og gift med grev Ditmar. I det virkelige liv friede Amalie to år senere til kæresten Andreas Jebro, 39, og da parret manglede en forlovelsesring, fik Amalie en idé.

– Ringen var så lille, at ingen andre kunne passe den, og derfor fik jeg lov til at få den, forklarer skuespillerinden og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach afslører: Sover ikke sammen

– Det er en ring, der har stor betydning for mig på flere forskellige måder.

Amalies mand har selv spillet med i ottende og niende sæson af 'Badehotellet' som modstandsmanden Claus Villumsen.

LÆS OGSÅ: Barbara Moleko giver status på helbredet fra hospitalssengen

'Badehotellet'-karakteren Amandas forlovelsesring.
'Badehotellet'-karakteren Amandas forlovelsesring.
Her ses Amanda og resten af karaktererne på et billede fra brylluppet mellem hende og grev Ditmar i sæson 2.
Her ses Amanda og resten af karaktererne på et billede fra brylluppet mellem hende og grev Ditmar i sæson 2.