Tæt løb: Her er årets tv-program 2023
Det er et nyt format, der har overhalet alle de gamle
Både nye og gamle tv-formater har fundet vej over danskernes skærme i 2023 og har underholdt os på forskellig vis gennem året, der nu er gået.
LÆS OGSÅ: Årets tv-øjeblikke 2023
Artiklen fortsætter under videoen...
Realityportalen/HER&NU har spurgt jer læsere, hvilket program der fandt vejen ind i jeres hjerter og var jeres absolutte favorit, og der har været ganske tæt løb på hele linjen om titlen som 'Årets tv-program' 2023 - særligt mellem en gammel kending og en ny dreng i klassen.
I front lå nemlig 'Robinson Ekspeditionen' med 16% af stemmerne, men det klassiske format, der nu har rundet et kvart århundrede, blev overhalet på målstregen af det nye program 'Forræder', som har fået 17% af stemmerne.
Og så er det jo godt, at 'Forræder' vender tilbage med en sæson to, hvor seerne igen kan følge med, når kendte danskere lyver, bedrager og ihærdigt forsøger at gennemskue, hvem der forræder hvem.
Ikke nok med, at 'Forræder' får titlen som 'Årets tv-program 2023', så har programmet også være med til at høste endnu en pris. Tine Gøtszche har nemlig vundet Realityportalen/HER&NU's pris som 'Årets tv-person' for sin medvirken og har ligeledes vippet gamle kendinge i realityverdenen af pinden.
LÆS OGSÅ: Philip May sætter ord på familieforøgelsen: Vi glæder os
Også tredjepladsen overrasker med programmet 'Balladen om kolonihaven', der har slået velkendte formater som 'Paradise Hotel', 'Landmand søger kærlighed' og 'Den store bagedyst'.