Rasmus og Sara i 'Gift ved første blik'
Rasmus og Sara i 'Gift ved første blik'

Skilt på tv: Sådan går det Sara og Rasmus i dag

Rasmus og Sara fandt ikke kærligheden i eksperimentet - nu giver de status på, hvordan det går i dag.

Efter flere gnidninger i relationen fandt Sara og Rasmus ikke melodien igen, og de lader sig derfor skille i sidste afsnit af 'Gift ved første blik'.

Artiklen fortsætter efter videoen:

I afsnittet ser vi, at Rasmus og Sara næsten ikke har kontakt inden, de skal afgive deres svar til ekspert Eivind Johansen, og det synes Sara er ærgerligt.

LÆS OGSÅ: Moster Niller deler svær diagnose: Jeg er ikke dum

- Jeg synes ikke, det var ordentligt uden dialog overhovedet, når vi havde været igennem så meget i eksperimentet sammen, fortæller Sara, der stod tilbage med en følelse af frustration over måden, det skulle slutte på.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Josephine overrasker: Springer ud som skuespiller

For Rasmus var det en meget ambivalent tid, fordi han ikke ville give op. Samtidig havde han brug for en pause efter parweekenden.

- Jeg kunne mærke, at jeg havde været på overarbejde. Det lettede på min livsglæde og mit humør, at jeg fik den pause, for jeg var virkelig presset til sidst, fortæller Rasmus til HER&NU og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Gustav afslører: Utroskab ødelagde forholdet

- Jeg havde brug for en pause til at trække vejret - ikke fra Sara kun, men fra hele eksperimentet, fordi det var så hårdt at være i. Jeg ville ønske, jeg havde haft lidt mere energi til sidst, men det havde jeg ikke.

Sådan går det med kærligheden

Både Rasmus og Sara giver udtryk for, at de ikke har kontakt til hinanden i dag.

Efter eksperimentet besluttede Sara sig for, at hun ikke ville begynde at date igen - snarere tværtimod.

- Men jeg er alligevel faldet godt og grundigt for en, fortæller Sara, der ikke løfter sløret for, hvem den heldige person er.

I programmet fortæller Rasmus, at han måske er begyndt at ses med en tre måneder efter eksperimentets afslutning. Han vil dog ikke fortælle, hvordan det står til med kærligheden i dag.

LÆS OGSÅ: Droppede romantisk weekend: Sådan går det i dag

- Lige nu står jeg et sted, hvor jeg lige er blevet skilt på offentligt tv. Så jeg tror, at jeg har behov for at passe lidt mere på mit privatliv nu, så det vil jeg ikke udtale mig om lige nu - jeg skal lige falde til, inden jeg deler mere af den side af mig selv, siger han.

31-årige Rasmus fortæller dog, at han ikke er helt afvisende overfor at deltage i andre tv-programmer i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Vildt øjeblik i 'Landmand søger kærlighed': Afviser tv-snyd

- Det skal man aldrig afvise, lige nu har jeg ikke et behov. Jeg har hørt, at der er flere, der har refereret til 'Bachelorette' som et program, der kunne være sjovt. Jeg ved ikke, om jeg kunne finde på at være med, men man skal aldrig sige aldrig, fortæller han.

En hård omgang

For Rasmus har det været en hård tid de seneste uger, hvor programmet har rullet over skærmen.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea taler ud: Derfor blev hendes Instagram slettet

- Det har været hårdt at blive bedømt af seerne. Men jeg kan ikke ændre på, hvad folk synes om mig, så jeg accepterer, hvis folk ikke bryder sig om mig. Jeg har det meget bedre nu, end jeg havde for to-tre uger siden, fortæller Rasmus, der tilføjer, at han også har modtaget mange kærlige beskeder.

LÆS OGSÅ: 'Jaget Vildt' er tilbage: Her er deltagerne

Lige efter kameraerne slukkede havde Sara det fint, fordi hun havde en følelse af, at hun kunne trække vejret igen.

- Det har først været hårdt de seneste uger, hvor programmet har været sendt - hvor jeg faktisk har oplevet, hvor lidt jeg havde mig selv med i eksperimentet, siger hun.

LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel' vender tilbage: Her er premieredatoen

Sara har dog fået et godt venskab ud af sin deltagelse i eksperimentet. Hun er nemlig blevet gode venner med Mark, der bor i Odense ligesom hende selv.