Rasmus Bruun og Frederik Cilius spiller igen de bærende roller i serien.
Rasmus Bruun og Frederik Cilius spiller igen de bærende roller i serien.

Populær serie vender tilbage

Inden længe ruller endnu en sæson af DR-hittet 'Orkestret' over skærmen.

Der er godt nyt til alle dem, der så med med stor begejstring, da 'Orkestret' fik premiere i sommeren 2023.

Ventetiden er nemlig ikke lang, før sæson 2 går i luften, oplyser DR i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: WOW! TV 2 banker DR

Artiklen fortsætter under videoen.

Serien, som består af 10 afsnit af 25 minutters varighed får premiere på DRTV klokken 6.00 og på DR1 klokken 21.25 fredag den 12. april, hvor de to første afsnit vil være tilgængelige.

Her kan seerne altså glæde sig til at følge Rasmus Bruun og Frederik Cilius i rollerne som henholdsvis den konfliktsky leder Jeppe Nygren og den konfliktoptrappende klarinettist Bo Høxenhaven.

Begge har de fortsat problemer med at få arbejds- og privatlivet til at spille sammen.

Der bliver også et gensyn med Caspar Phillipson i rollen som Jeppes ærkerival Simon Elliot, ligesom Lise Baastrup også er tilbage i rollen som Gertrud.

LÆS OGSÅ: TV 2-kendis jubler: Når vild milepæl

Et nyt ansigt, der toner frem i serien, er Lene Maria Christensen, som indtager rollen som 'den måske mindre dygtige, men måske alligevel meget søde' nye kantinedame.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald bryder sammen på tv: Undskyld