Key art for 'Minkavlerne IV'. Jakob (Ruben Søltoft), Niller (Niels Hausgaard), Martin (Kasper Gross), Gerda (Kirsten Lehfeldt) og Allan (Jonas Mogensen).
Key art for 'Minkavlerne IV'. Jakob (Ruben Søltoft), Niller (Niels Hausgaard), Martin (Kasper Gross), Gerda (Kirsten Lehfeldt) og Allan (Jonas Mogensen).

‘Minkavlerne’ er klar med sæson 4: Her er datoen

Er du fast seer af 'Minkavlerne', så skal du ikke vente så længe på den nye sæson.

Efteråret 2020. Familien Christiansen har barrikaderet sig på deres minkfarm i et forsøg på at holde myndighederne ude. Men ligesom alle andre minkavlere bliver deres besætning slået ned, og for første gang i årtier er der ingen mink på gården.

LÆS OGSÅ: ‘Diamantfamilien’ vil slå igennem i USA: Møde hos ‘The Kardashians’-producent

Artiklen fortsætter under videoen.

Inden længe har de dog udsigt til en millionstor erstatning, og det skaber straks splid i familien. For hvem har ret til pengene? De tre brødre mener alle, at de skal have del i den forventede formue, men den er Niller slet ikke med på.

Samtidig afslører Allan over for Martin, at han har skjult familiens avlsmink, og så får Martin travlt med at lægge planer for deres fremtid som egnens nye minkkonger.

Men som sædvanlig bliver det noget bøvl, for intet går som planlagt. Og netop som udfordringerne ikke synes at kunne blive større, går det op for familien, at deres sagsbehandler i erstatningssagen er Jakobs ekskæreste, Rebekka, og hun har stadig et horn i siden på dem alle sammen.

Igen kan seerne glæde sig til at opleve et hav af store danske skuespillere i fjerde sæson af komedieserien om den nordjyske minkavlerfamilie. De nye ansigter i denne sæson er blandt andre Jacob Lohmann som Helmer, Maria Winther Nørgaard som Tulle, Rasmus Bruun i rollen som læge, og så er Julie Rudbæk tilbage som Jakobs ekskæreste, Rebekka.

Fjerde sæson af 'Minkavlerne' har premiere på TV 2 Play den 27. august og på TV 2 Echo mandag den 4. september.

LÆS OGSÅ: Janni Ree i byen uden Karsten: Det er hårdt