Astrid Olsen og Boris Hiort
Astrid Olsen og Boris Hiort

Boris afslører: Kyssede med en anden

Forholdet fik en stormfuld start, da Astrid Olsen blev bekendt med det.

Der er amoriner i luften mellem influencer Astrid Olsen og 'Bachelorette'-stjernen Boris Hiort. Parret har nemlig endelig bekræftet, at de nu kalder hinanden for kærester.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Vejen dertil var dog ikke helt lige. Det åbner Astrid Olsen og Boris Hiort op for i podcasten '112 For Knuste Hjerter'.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Boris bekræfter: Vi er kærester

Blot to uger efter parret aftalte, at de ikke skulle være sammen med andre, kyssede Boris nemlig med en gammel flamme i byen.

- Jeg fucker herremeget op. Jeg møder en pige, som jeg har noget historie med, og jeg bliver grebet af et øjeblik. Vi kysser simpelthen ude på dansegulvet. Jeg tager hjem - ikke med hende - men jeg står op dagen efter, og jeg har det så dårligt, fortæller Boris.

LÆS OGSÅ: WOW: Stort nyt for Jasmin Gabay fra 'Den store bagedyst'

'Bachelorette'-stjernen var tynget af dårlig samvittighed og frygten for, om Astrid ville forlade ham på grund af sidespringet.

Allerede dagen efter tikker der en besked ind på Astrids telefon, hvor en fremmed kvinde beskylder Boris for utroskab.

Det fører til, at Astrid konfronterer Boris med beskeden, og efter en længere samtale indrømmer Boris, hvad der er sket.

Influenceren forlader Boris' lejlighed samme aften med tanken om, at de er færdige.

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard bryder tavsheden: Jeg passer ekstra på

- Jeg lægger hans nøgler, og jeg pakker alle mine ting. Da jeg går ud fra den dør, så tror jeg ikke, at det ændrer sig inde i mig, at jeg har lyst til at fortsætte, fortæller Astrid.

Enige om at komme videre

Dagen efter har Astrid brug for at rådføre sig med sine veninder om situationen, og de mødes derfor hjemme i hendes lejlighed.

Her bliver de enige om, at parret sagtens kan komme videre fra episoden, men at det kræver to ting.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-deltager afslører: Fortryder sit valg

- Det kræver selvfølgelig, at Boris er klar på at forsikre mig, når der opstår usikkerheder. Og det kræver, at Boris tager vores forhold lidt mere seriøst, fortæller Astrid.

På trods af den turbulente start, så ender historien dog lykkeligt.

LÆS OGSÅ: Indlagt igen: Line Hoffmeyer har fået en overdosis

Samme dag mødes parret nemlig til en snak, hvor de får talt ud om tingene, og de ender med at blive kærester.