Lissa og Sofie afslører: Havde valgt på forhånd

Allerede efter rød løber havde Lissa og Sofie fået et godt øje til to af mændene.

Lissa Paustian og Sofie Martinusen er allerede i fuld sving med at uddele roser til de håbefulde bejlere i andet afsnit af 'Bachelorette'.

LÆS OGSÅ: Mette Sommer med stor afsløring: Bliver vært

Her er det 28-årige Jacob Bloch, som vinder Lissas gunst under speeddaten og får anden rose, og for Sofies vedkommende er det 27-årige Peter Juul Vesterager.

Det var dog ikke noget, de besluttede under speeddaten, fortæller de til HER&NU/Realityportalen.

- Jeg synes, Peter havde en rigtig god energi, og jeg synes, han var sød. Jeg ville selvfølgelig se, hvordan det gik under de forskellige speeddates. Men jeg havde også lidt valgt inden. Jeg tænkte, at hvis speeddaten med Peter gik godt, så ville han få min rose, lyder det fra Sofie.

At Peter dukkede op i Sofies drøm natten til speeddaten, havde også indflydelse på valget.

LÆS OGSÅ: Anders og Emilie lavede én fodfejl: Blev taget i at være sammen

- Jeg ved ikke, om det var hans limbo fra den røde løber, men Peter dukkede op i min drøm, og jeg var sådan, ved du hvad, det må være et tegn, siger hun.

Lissa stemmer i og afslører, at hun da også blev aldeles betaget af Jacob efter den røde løber.

LÆS OGSÅ: Produktionens planer gik i vasken: Lissa og Sofie mødtes ved et uheld

- Jeg tror bare, at når man står på den røde løber, så er der nogle, man lægger mere mærke til end andre. Jeg kan også godt se i afsnit ét, at jeg synes, Jacob er flot og sød. Så jeg vidste også godt, at han skulle have den rose, fortæller Lissa.