Rebecca Setter.
Rebecca Setter.

Rebecca efter 'Flokken': Det var vildere end på tv

Rebecca og resten af 'Flokken' kunne dele millionen, og det var prikken over i'et på eventyret.

I aftenens finale i 'Flokken' når de otte tilbageværende deltagere deres endelige mål i Rodopi-bjergene i Bulgarien. Da deltagerne når målet med evakuering og endelig kan ånde lettet op, skal de åbne deres cylindere.

LÆS OGSÅ: Tabte mere end 100 kilo tilsammen: Se deltagerne før og efter 'Robinson'

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Jakob Kjeldjerg fortæller om 'Robinson Ekspeditionen'.

Her viser det sig, at det var Rebecca Lynn Setter, der bar rundt på den største cylinder med 400.000. Beløbet endte dog ikke med at have den store betydning, da deltagerne delte alle pengene, fortæller Rebecca. Der var dog én ting, hun studsede over.

- Jeg synes jo, jeg havde haft det ret "nemt" i forhold til de andre, når man tænker på, hvordan jeg har kunnet sove og alt det her, og så var det bare mig, der skulle have den største gevinst i min cylinder, det, synes jeg, var lidt pudsigt, påpeger Rebecca.

LÆS OGSÅ: Efter tragisk tab: Nu er Mie Fitness klar til børn

Meget vildere end på tv

Hun er dybt taknemmelig for oplevelsen, som programmet har givet hende, men der er også meget, man ikke ser på tv.

- Det er noget, man aldrig glemmer, og jeg synes nærmest ikke, programmet gør det justice, for det var bare meget vildere og meget smukkere og meget mere end alt det, de får med. Men sådan er det jo tit, fortæller hun og tilføjer, at der dog var én ting, hun savnede:

LÆS OGSÅ: Beier-familien ramt af sorg

- En af grundene til at jeg meldte mig til var, at jeg gerne ville presses fysisk, for jeg blev helt klart presset mentalt, men jeg kunne godt have brugt, at det var endnu mere fysisk og endnu mere ekstremt, fastslår Rebecca, som dog erkender, at det nok ikke er alle deltagerne, der er enige med hende.

LÆS OGSÅ: Caroline og Reece kort efter huskøb i Danmark: Nu vil de købe hus i Australien

Nye eventyr med Semko

Selvom programmet er slut, så har Rebecca slet ikke fået nok af eventyr, og lige om hjørnet venter det næste eventyr. Til januar drager hun nemlig til Vietnam med Semko, som hun er blevet kærester med efter programmet.

LÆS OGSÅ: Lars sætter ny rekord i ikonisk 'Robinson'-dyst

- Vi skal cirka tre uger til Vietnam, hvor vi starter med at udforske og hike rundt i det nordlige Vietnam, hvorefter vi tager sydpå og får lidt sol og varme, inden vi rejser retur til kolde Danmark. Vi har også en drøm om og planlægger også en længere trekking rejse til en af følgende: Pacific Crest trail fra Mexico gennem USA til Canada , Te Araroa Fra nord til syd i New Zealand eller Via Alpina igennem otte lande, fortæller Rebecca og slutter:

LÆS OGSÅ: Se videoen: Mika og Jasmin afslører babys køn

- 'Flokken' blev vores første fælles eventyr, og det gav os blod på tanden til endnu flere natur eventyr sammen. Derfor pakkede vi også rygsækkene og teltet og tog på en roadtrip, hvor vi vandrede og camperede i Tyskland, Italien og Schweiz i sommer. Jeg glæder mig til endnu flere eventyr med Semko.

Rebecca og Semco snakker også stadig med de øvrige deltagere fra 'Flokken' og har holdt en reunion middag, hvor de alle ses.

LÆS OGSÅ: WHAT: Store ændringer i ny omgang 'Bagedysten'