‘Løvens hule’-deltager gik ned med stress: Overrasket af kollegerne
Da Anders Kjærgård Nielsen vendte tilbage til Fitnessbutikken Muscle House efter 4 måneders sygemelding, fik han en stor overraskelse.
I gårsdagens afsnit af 'Løvens hule' gik vennerne Emil Jensen, Anders Kjærgård Nielsen og Haris Bejtić ind foran løverne og præsenterede deres fitnessvirksomhed Muscle House.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Silas Holst forvandles til dragqueen....
De tre unge mænd var så velforberedte, at man skulle tro, at de havde øvet sig i evigheder, men faktisk havde Anders Kjærgård kun to uger til at forbedre sig.
- Anders gik ned med stress og var hjemme i 4 måneder. Mens han var nede, tilmeldte jeg vores virksomhed til 'Løvens hule' uden at fortælle ham det, fortæller Emil og fortsætter:
- Jeg fortalte ham det, da han kom tilbage. To-tre uger før optagelserne. Han blev enormt glad og overrasket men også en smule presset. Han ville jo gerne med, men samtidig var det vigtigt, at han passede på sig selv, forklarer Emil.
LÆS OGSÅ: Bendtner i ny udmelding om kæresten: Hun er kedelig
Anders Kjærgård Nielsen ville dog ikke gå glip af oplevelsen i 'Løvens hule', så han besluttede sig for at springe ud i det.
- Vi har i flere år leget med tanken og joket med at tilmelde os. Vi har bare ikke fået det gjort før nu, fortæller Emil.
LÆS OGSÅ: CHOK: 'Stjerner i trøjen'-deltager hentet i ambulance
At melde sig til 'Løvens hule' var heller ikke en dum ide. Fitnessvirksomheden var populær blandt investorerne i Løvens Hule, og Muscle House gik derfra med 1.25 millioner kroner fra investor Christian Arnstedt, CEO i Blazar Capital.
LÆS OGSÅ: Ramt af Corona: Det får konsekvenser
Virksomheden Muscle Houser sælger blandt andet kosttilskud og træningstøj, og den er siden 2014 vokset fra et lille lokale i Horsens til tre fysiske butikker og en aktiv onlinehandel. Med Christian ombord håber virksomheden på at skabe deres eget brand, eskalere og blive de største inden for træning og fitness.