Foto: Anthon Unger

HOT AFSLØRING: Amalie Szigethy vender tilbage til tv-skærmen

Nu får seerne mulighed for at komme helt tæt på realitybabens graviditet.

Amalie Szigethy, 24, afslørede i sidste uge over for Realityportalen.dk, at hendes graviditet gjorde, at hun takkede nej til TV3's nye tv-satsning - en dansk udgave af det engelske gameshow 'Wild Things'. Men det betyder ikke, at hun er helt færdig med tv.

Realityportalen.dk erfarer, at produktionsselskabet STV i øjeblikket er ved at filme til en spritny serie om den gravide realitybabe. Her får seerne i bedste 'Amalies verden'-stil lov til at komme helt tæt på hendes graviditet. Hovedpersonen selv har dog ikke meget at sige om det nye projekt.

- Det har jeg slet ingen kommentarer til, siger Amalie Szigethy bestemt til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Gravide Amalie Szigethy afslører: Sådan er min økonomi

Uden mor

På nuværende tidspunkt er der ifølge Realityportalens oplysninger ikke en tv-station på plads for det nye program. Men én ting ligger helt fast: Det bliver uden Amalies mor, Charlotte Lytton Kejser.

- Jeg skal i hvert fald ikke være en fast del af det. Jeg er et andet sted i mit liv, hvor jeg bare har brug for noget stabilitet. Der er en masse omkostninger ved at medvirke i sådan et program, og det skal gå hånd i hånd med udbyttet. Og så mange penge kan man altså ikke tjene på det i Danmark, griner hun til Realityportalen.dk.

- Det er ikke sådan, at jeg holder mig helt væk. Og jeg vil ikke afvise, at jeg kommer til at deltage i nogle enkelte gange. Men jeg skal ikke være fast med, som jeg var i 'Amalies verden', slår hun fast.

STV bekræfter over for Realityportalen.dk, at man er i gang med at optage en tv-serie om Amalie Szigethy, men derudover har produktionsselskabet ikke yderligere kommentarer.

LÆS OGSÅ: Amalie: Derfor afslørede jeg min graviditet over SMS

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.