Hollywoodstjerne anholdt efter cykeltur
Alec Baldwin har tilsyneladende svært ved at finde ud af at cykle i den rigtige retning.
Skuespilleren Alec Baldwin kunne tilsyneladende ikke finde ud af at cykle i den rigtige retning, og han tog det ikke lige frem pænt, da politiet påpegede det.
- Ifølge betjentene blev han aggressiv og begyndte at diskutere og bande ad dem, siger Kim Y- Royster fra New Yorks politi til CNN.
To betjente så Baldwin cykle mod færdselsretningen på Manhatten og valgte at stoppede skuespilleren.
Situationen udviklede sig, da Baldwin begyndte at skælde ud på politiet, og det endte med, at skuespilleren blev lagt i håndjern og taget med på stationen, hvor han blev sigtet for gadeuorden.
LÆS OGSÅ: Hugh Jackman igen opereret for kræft
Løsladt efter et par timer
Hollywoodstjernen blev løsladt efter et par timer, men da han senere dukkede op foran sin hoveddør sammen med sin kone og lille datter, blev familien blev mødt af fotografer og journalister. Det fik Baldwin til tasterne på Twitter.
- Fotograferne uden for min hoveddør har igen skræmt min datter fra vid og sans og var ved at ramme hende i hovedet med et kamera. Politiet gjorde ingenting, skrev skuespilleren.
Alec Baldwin er kendt for sit iltre temperament og har tidligere overfuset paparazzofotografer. Skuespilleren skal i retten for cykel-fadæsen den 24. juli.
LÆS OGSÅ: Tv-stjerne raser: Udsat for falsk anklage
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.