DATOEN ER SAT: Her vender 'Prison Break' tilbage
Så kan du godt sætte kryds i kalenderen.
Der udbrød vild jubel på internettet, da det i slutningen af 2015 kom frem, at brødrene Michael Scofield og Lincoln Burrows - spillet af Wentworth Miller og Dominic Purcell - og resten af de medvirkende ville vende tilbage i en helt ny sæson af successerien 'Prison Break', der ellers blev taget af skærmen i 2009.
Siden har seriens fans ventet i spænding på, hvornår de igen kunne få lov til at opleve de helt nye afsnit af serien. Og nu er der godt nyt. Tv-stationen FOX oplyser nemlig, at man har fundet datoen for seriens femte sæson, hvor endnu et fængelsudbrud skal sættes i gang.
Successerien vender tilbage til de amerikanske tv-skærme den 4. april, og derefter kan et nyt afsnit opleves de efterfølgende otte tirsdage på FOX, lyder det fra tv-stationen.
LÆS OGSÅ: Prison Break-stjerne løfter sløret: Sådan skulle serien virkelig være sluttet!
Michael lever
Da 'Prison Break' oprindeligt sluttede i 2009, fik seerne det indtryk, at Michael Scofield ofrede sit liv for at redde sine nærmeste. Men sådan gik det slet ikke til. I den nye sæson ser vi, at Michael overlevede og siden dengang har siddet fanget i et marokkansk fængsel.
Hverken hans bror eller hans daværende kæreste, Dr. Sara Tancredi, der åbenbart nåede at blive gravid i seriens slutning og i pausen har født Michaels søn, vidste, at Michael faktisk overlevede og siden har siddet fanget. Og da de får det at vide, går de i gang med at lægge store planer for at få ham ud af fængslet igen.
LÆS OGSÅ: Prison Break-stjerne: Kæmpe fejl at genoplive serien
Herunder kan du få et lille smugkig på den kommende sæson:
LÆS OGSÅ: 'Prison Break'-stjerne: Jeg var tæt på selvmord
LÆS OGSÅ: Prison Break-stjerne: Alle fans bør stille sig selv dette spørgsmål
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.