Oliver Erngart er blevet single

Det er et stykke tid siden, at parterne valgte at gå hver til sit.

Realitystjernen Oliver Erngart, som er kendt fra 'Love Island' og 'Ex on the Beach', og Louise Lundholm danner ikke længere par.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Nynne Larsen i vildt vægttab

Det deler Louise Lundholm på sin Instagram-profil, hvor hun forklarer, at de ikke har været kærester i et stykke tid.

- Jeg elsker Oliver og Mio meget højt, og mit hjerte er knust over det faktum, at det ikke skulle være os. Men nogle gange går livet bare ikke, som man håber, skriver hun i opslaget.

LÆS OGSÅ: Maria Mainz deler stor nyhed: Jeg kan ikke vente

Parterne vil fortsat bo sammen, indtil Louise er færdig med sin praktik i slutningen af maj, hvorefter hun vil flytte tilbage til Aarhus.

- Vi er ikke uvenner, og vi prøver at få det bedste ud af den tid, vi har tilbage under samme tag - både for vores egen og Mios skyld, skriver hun i opslaget, hvor hun henviser til Olivers søn, som han har med Anna Seneca.

Oliver Erngart og Louise Lundholm mødte hinanden på Tinder, hvor realityfyren efter eget udsagn faldt pladask for hende.

- Jeg faldt for hendes store smukke smil og dejlige øjne - og så hendes naturlige udseende, sagde han dengang til Realityportalen.

Du kan se et billede af Louise Lundholm og Oliver Erngart herunder:

Oliver Erngart og Louise Lundholm
Oliver Erngart og Louise Lundholm