Vivi Bach med opsang: Det er ikke normalt

Vivi Bach er chokeret over adfærden på de sociale medier.

For Vivi Bach, der er kendt fra 'Paradise Hotel', er det ikke uvant, at hun læser grimme og ondskabsfulde kommentarer om sig selv og andre, når hun scroller gennem kommentarsporet på sociale medier.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Nynne Larsen i vildt vægttab

Det deler paradisoen i et længere skriv på sin Instagram, hvor hun deler flere eksempler på den grimme tone, hun oplever på de sociale medier.

Det er kommentarer såsom, "hvordan kan man finde på at proppe så meget filler i sine læber", og "hvem er kosten til venstre".

- Mange voksne mennesker har så mange holdninger til os med x antal følgere, hvad vi poster, og hvad vi formidler ud til deres børn på de sociale medier, at de ikke selv tænker på deres egen adfærd, og hvilke ualmindelige dårlige forbilleder de er, skriver hun og tilføjer:

- Det er flovt, det er pinligt og utrolig skamfuldt, at voksne mennesker opfører sig sådan på de sociale medier. Vågn op, det er ikke normalt.

LÆS OGSÅ: Maria Mainz deler stor nyhed: Jeg kan ikke vente

I kommentarfeltet bakker flere af Vivi Bachs realitykollegaer op om budskabet.

- Så sandt skat, og føler, det bliver voldsommere og voldsommere, lyder det blandt andet fra Niels Laigaard, der er kendt fra 'Familien fra Bryggen' og 'Paradise Hotel'.

Du kan læse hele Vivis opslag herunder: