CHOK! Endnu en smittet ved Reality Awards: Jeg er forfærdelig ked af det

Igen kommer det frem, at en gæst fra Reality Awards er smittet med corona.

Da der den 16. juni blev afholdt Reality Awards på Docken i København, blev det desværre ikke helt corona-frit. For i dagene efter bonede det ene positive testresultat efter det andet ud, heriblandt den smitsomme Delta-variant, og nu er der endnu et smittetilfælde i rækken.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang dybt ulykkelig: Der var slåskamp nede i stuen

Denne gang er det Trine Skjollander fra 'Paradise Hotel', der er blevet ramt af corona. Desværre har hun i dagene efter festen været på arbejde i sin frisørsalon SallyMane i Aalborg.

- Kære alle. Jeg, Trine, er desværre i dag blevet testet positiv med COVID-19 efter to negative tests lørdag og søndag. Situationen er under kontrol og de kunder, jeg har været i kontakt med, som kan være i risiko for smitte, bliver naturligvis kontaktet hurtigst muligt - afvent venligst at blive kontaktet af mig, således situationen kan håndteres bedst muligt, skriver Trine på salonens Instagramprofil.

LÆS OGSÅ: Pitzner afslører stor nyhed

- Corona har været her i snart to år, så der er ikke noget nyt. Nu var det min tur, sådan er det. Og det er træls. Alt er under kontrol, siger Trine til Realityportalen.

Hun fortæller også, at hun har det helt fint, og at hverken hendes kunder eller ansatte på nuværende tidspunkt er testet positive.

Det fremgår ikke af Trines opslag, om hun fik foretaget en PCR- eller kviktest, inden hun mødte op på arbejde. Men i hvert fald fik hun først det positive svar seks dage efter Reality Awards.

- Jeg er forfærdeligt ked af situationen, og jeg gør selvfølgelig alt jeg kan, så alle kan føle sig trygge i denne proces, skriver Trine, der lover at vende stærkt tilbage så snart, hun kan.

Artiklen fortsættes under billedet...

Nu er seks smittet

Arrangøren af Reality Awards, Kit Nielsen, var tidligere på ugen ude og sige, at fem gæster fra Reality Awards er testet positiv. Hun påpegede også, at de fem muligvis kunne være blevet smittet til en efterfest.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Reality Awards’-deltager testet positiv: Jeg ligger dødssyg

- Status er på nuværende tidspunkt, at fem gæster er testet positiv. De fem var til samme efterfest eller sov sammen efterfølgende. De gæster, som sad ved samme bord, som nogle af de fem, men ikke var til efterfest er også negative. Jeg siger ikke, at de IKKE er smittet til Reality Awards, men jeg siger, at der er en mulighed for, at smitten kommer et andet sted fra, skrev Kit på Facebook

Udover Trine blev blandt andet også Asbjørn fra 'Ex on the Beach' og 'X Factor'-Sigmund smittet.

Der blev ellers taget en lang række forholdsregler under sidste uges store realityfest, hvor op til 500 deltog. Her blev der tjekket coronapas, og gæsterne skulle sidde ned under prisuddelingen.

LÆS OGSÅ: CHOK: Corona-smitte med sjælden variant ved Reality Awards