Sæþór raser: Nu har han fået nok

'Bagedyst'-stjernen er træt af og ked af det over de reaktioner, han har fået for nyligt, og nu sætter han foden i jorden.

Sæþór Kristínsson har de seneste uger talt åbent om, hvordan han har været nysgerrig på sin IQ og spontant valgte at tage en test hos foreningen Mensa, og i går delte han den glædelige nyhed, at han var blevet optaget i den eksklusive klub for intelligente mennesker.

LÆS OGSÅ: Petra Nagel er blevet gift

Lykken var dog kortvarig, og lørdag formiddag var det en oprørt Sæþór, der talte til sine følgere på sin story på Instagram.

- Det irriterer mig grænseløst, at det skal gå mig på, især fordi 98 procent af alle jer er super søde, og så er der den her lille håndfuld mennesker, som bliver triggered, og jeg bliver så træt, indleder han i den længere video.

LÆS OGSÅ: Reality-par tager stort skridt: Hun sagde "ja"

Efter at have delt den gode nyhed dagen før, har Sæþór nemlig modtaget en række beskeder og kommentarer fra folk, som har været knap så begejstrede for hans nye medlemskab.

- Det der med, at folk har behov for at pille én ned og sige “du skal ikke tro, du er noget”. Og så får i lige et fun fact, for hvis der er noget, jeg ikke tror, jeg er, så er det fandme noget, lyder det fra en ærlig Sæþór, der fortsætter:

- Mit selvværd er ikke heroppe, det er tit hernede. Jeg synes ikke, at jeg stikker næsen langt frem eller opfører mig som om, at jeg er det fedeste menneske i verden, for det føler jeg ikke over halvdelen af tiden.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par afslører kønnet

Min eksistens trigger folk

I videoen er Sæþór, der vandt 'Den store bagedyst' tilbage i 2021 og er kærester med danseren Thomas Evers Poulsen, tydeligt berørt af reaktionerne, og for ham handler det ikke kun om det ene tilfælde med optagelsen i Mensa.

- Jeg har oplevet så mange gange, at bare det, at jeg eksisterer og ser ud, som jeg gør, kan trigge folk og gøre, at folk føler sig truet af det. Jeg bliver træt og også lidt ked af det, kan jeg mærke.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother deler hjerteskærende oplevelser om sin far

Sæþór var meget i tvivl om, hvorvidt han skulle dele videoen, som han havde taget om flere gange, men valgte at gøre det alligevel.

- Jeg ved ikke, om der er noget skolegård over det, hvor man forsøger at drille en person, til man får en reaktion. Men værs'go', nu får I reaktionen. Det er den her reaktion, jeg har haft lyst til at komme med, hver gang jeg har modtaget alt muligt lort. Jeg bliver træt, fortæller han og afslutter:

- Jeg prøver at tage alt med et smil på læben og et glimt i øjet, men jeg tror også, man når et punkt, hvor det bliver nok.

LÆS OGSÅ: Nikitas nye scoring: Færdig med F-boy