'Bagedyst'-vinder: Træt af folks spørgsmål

Vinderen af 'Den store bagedyst' 2021 Sæþór Kristínsson er særligt træt af ét spørgsmål, han ofte støder på.

Mesterbageren Sæþór tager bladet fra munden i et opslag på sin Instagram. Opslaget kommer i kølvandet på en spørgerunde, han lavede i går aftes.

LÆS OGSÅ: Fie og Boris dybt uenige: Har cuttet kontakten

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Simon Hvenegaard og Philip May fortæller om fremtidsplanerne.

Her kunne Sæþórs følgere stille ham alverdens spørgsmål, han så bagefter svarede på. Men særligt ét spørgsmål har fået bagedyst-vinderen til at reagere.

- Et spørgsmål, man ofte møder som homoseksuelt par er: "hvem er manden, og hvem er kvinden i forholdet?". Det fik vi så sent som i går i en spørgerunde. Jeg bliver tit træt af spørgsmålet, og kommer til at svare med sarkasme eller lignende. Men nu prøver jeg lige at gribe det anderledes an, indleder han i opslaget.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN! Kronprinsparret strålede på kajen

Og i følge Sæþór, der privat danner par med 'Vild med dans'-danser Thomas Evers Poulsen, oplever de ofte, at folk stiller lignende spørgsmål om deres forhold og seksualitet.

- Der kommer spørgsmål til mere eller mindre hver spørgerunde, jeg laver på Instagram, hvis spørgsmålet om ægteskab kommer på banen. Og også meget tit, når folk har fået en tår at drikke, fortæller han til HER&NU.

Desværre er det ikke kun en oplevelse, som Sæþór og kæresten Thomas Evers Poulsen har. Til HER&NU fortæller mesterbageren, at han har modtaget beskeder og kommentarer fra andre homoseksuelle par, der også oplever at få lignende spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Linse rejser tilbage til Ukraine: Der er brug for mig

Kønsrollerne er udvisket

I 'bagedyst'-vinderen mener også, at de klassiske kønsroller hører fortiden til.

- Vi er i stor grad vokset op med fortællingen om det heteronormative far/mor forhold, og jeg tænker, at det i stor grad ligger bag spørgsmålet - for der må jo være de "klassiske" kønsroller i alle forhold, skriver han i sit opslag og fortsætter:

- Men vi er to mænd, der ikke lever i et heteronormativt forhold og desuden er de klassiske kønsroller for længst visket ud (også i heteroforhold).

Mand/mand, kvinde/kvinde-forhold osv. skal og kan ikke presses ned i den model, ligemeget hvor meget man vil for at føle en tryghed eller forståelse i det, konkluderer han.

LÆS OGSÅ: Sagen er afgjort: Teitur kommer ikke ud af fængslet

Vi er to mænd i et forhold - ligesom det skal være

Hvorfor folk stadig stiller spørgsmålene til Sæþór, kommer han også selv med et bud på i sit opslag.

- Jeg tænker, at der kan ligge mange ting bag spørgsmålet - nysgerrighed, uvidenhed, undren eller måske bare dårlig humor (og den ved I jo, at jeg om nogen besidder ) og runder sit opslag af med en konklusion:

- Vi er to mænd i et forhold. Der er ingen kvinder - og det er lige, som det skal være.

LÆS OGSÅ: Saszeline afslører aggressiv kræft: Hjælp mig

Fremover er én ting er sikkert. Kæresten Thomas har besluttet sig for ikke at svare på den slags spørgsmål om deres parforhold, men for Sæþór er det sværere at undlade respons.

- Hvordan jeg vil imødekomme dem, der stiller spørgsmålene, kommer meget an på konteksten, de bliver stillet i, og måden de bliver stillet på. Men det vil nok i de fleste tilfælde være på samme måde som i mit opslag, siger han afslutningsvis til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Chok: Kærligheden er slut

Læs hele Sæþórs opslag på Instagram her:

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Sæþór Kristínsson (@kristsson)