Petra Nagel er blevet gift

Tv-værten afslører, at hende og manden sagde ja til hinanden i sidste uge.

Petra Nagel deler normalt meget åbent ud om sit privatliv, blandt andet i programmerne 'Petra dater hele verden', 'Petra elsker sig selv' og 'Petra får en baby', men at Petra er blevet gift var noget, som offentligheden lige måtte vente lidt med at få at vide.

LÆS OGSÅ: Paradiso i chok: Datteren i voldsomt uheld

På sin Instagram skriver hun i dag, at hun er blevet gift med sin bedre halvdel, Asbjørn Munk.

- Det her skete i sidste uge, indleder den 39-årige TV 2-vært opslaget med emojis af en brud og en gom og forklarer:

- Vi var forbi rådhuset og fik mad med familien på mine veninders restaurant.

Parret har været forlovede i fire år, og nu var tiden endelig kommet til, at Petra hoppede i den hvide kjole og det forelskede par blev til mand og kone.

Men den hyggelige dage markerer ikke enden på festlighederne. Tværtimod. Petra, der er fem måneder henne i sin graviditet med parrets tredje barn, lover nemlig, at et stort bryllup er på vej.

- Det store bryllup med hele svineriet venter vi lige lidt med til jeg ikke gravid-tisser hvert 20. minut. For nu var det en perfekt dag, afslutter 'Go Aften'-værten opslaget med billeder af parret på rådhuset og bryllupsmiddagen samt en video af parret, der cykler med deres to børn gennem København med dåser bundet til cyklen.

LÆS OGSÅ: Ung mor hylder afdød søn

Parret har i forvejen sønnen Pelle på fem år og datteren Rosa på to år.

Petra er for tiden aktuel som vært på datingprogrammet 'Bachelorette'.

I opslaget er det væltet ind med lykønskninger fra blandt andre Stephania Potalivo, Puk Elgaard, Mette Sommer og Maria Fantino.

LÆS OGSÅ: WHAT: 'Bagedyst'-stjerne afslører: Datede Pitzner

Se det søde opslag herunder: