Nicolai med vigtigt opråb: Spytklatter og dødstrusler er hverdag

Nicolai Schwartz Holst går forrest med et vigtigt budskab

JEG HÅBER, DU DØR AF KRÆFT, FUCKING SVANS, FUCK DIG, FEDE SVIN, JEG VENTER PÅ DIG, DIT SVIN, IDIOT, BØSSESVIN. Dette er blot nogle af de tilråb, Nicolai Schwartz Holst har oplevet som medarbejder i Københavns Lufthavn.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne efter skilsmisse og dødsfald: Stråler igen

Sammen med HK sætter han fokus på problemet i en stor artikel i fagbladet.

- Passagerer har i de seneste år overfaldet mig verbalt. Jeg tager bare imod, da jeg står i min uniform, men jeg er altså også bare et menneske og passer bare mit job. Jeg kan snart ikke tage imod mere. Kan vi ikke blive enige om at tale pænere til hinanden?, skriver Nicolai i et opslag på Instagram.

Ifølge Nicolai er spytklatter, kuffertkast og dødstrusler er en del af jobbet for ham og kollegaerne.

- Fængselsbetjente tager andenpladsen bag lufthavnenes passagerpersonale, som er den mest chikanerede gruppe medarbejdere i Danmark, skriver Nicolai fortsat.

LÆS OGSÅ: Terapi på tv: Kom med Anna Lin på briksen

Overfaldsalarm

I artiklen fra HK står der blandt andet, at lufthavnsarbejdet, som Nicolai er en del af, er så farligt, at medarbejderne er udstyret med en overfaldsalarm.

37% af passagerservicemedarbejderne har oplevet trusler, fastslår arbejdstilsynets seneste rapport 'National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere fra 2022'.

LÆS OGSÅ: Dropper samarbejde: 'Løvens Hule'-investor trækker sig

- Og det bliver kun værre og værre, udtaler Nicolai i artiklen.

Læs hele artiklen fra HK her.