Nicolai friede til Silas: Nu har de smidt forlovelsesringene

Mandag gik Nicolai på knæ for Silas, der gav ham sit ja, og langt hen ad vejen gik alt helt efter planen.

Det strålede ud af Nicolai Schwartz, at han er både forelsket og nyforlovet, da han mødte op på den røde løber for at støtte sin nu forlovede og partner gennem fire år, Silas Holst, til 'Vild med dans'.

Og så alligevel var det ikke helt tydeligt, for der var ikke en ring på fingeren.

LÆS OGSÅ: Efter frieri: Håber på bryllup og baby i 2022

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Nicolai fortæller om frieriet...

- Vi har lige afleveret ringene, for den var lidt for stor til Silas. Jeg var ellers ovre og prøve at finde nogle ringe i skuffen, men det var åbenbart ikke samme størrelse. I næste uge skulle vi gerne få dem, smiler 38-årige Nicolai.

Den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager friede mandag på Marienlyst Strandhotel. Han havde gået og overvejet frieriet det sidste år, og om han nu skulle gøre det. Men især under corona mærkede Nicolai, at han ikke blev mere træt af at gå op og ned af Silas. Tværtimod blev han mere forelsket.

- Så jeg tænkte: "Nu tager jeg mig sammen", siger Nicolai, der spurgte om tilladelse hos Silas' forældre og koordinerede med Lise Rønne, så det passede ind i dansetræningen.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne åbner op om forhold til Burhan G.

Han har dog hele tiden vidst, at hvis de en dag skulle giftes, så ville opgaven med at fri blive én, han skulle tage ansvaret for.

- Fra dag et har han sagt: "Hvis vi en dag skal giftes, så er det dig, der skal gå på knæ." Jeg tænkte, hvordan det skulle foregå, om det skulle være som i de der Hollywood-film, skal det være i terminalen i lufthavnen, eller skal det være her i 'Vild med dans'. Det blev stille og roligt på Marienlyst, lyder det.

Nu er der planer om et sommerbryllup i 2022 og en baby eller to i fremtiden, hvis parret finder den rette kvinde til at stifte en regnbuefamilie. Her drømmer Nicolai om at sætte børn til verden, og Silas vil gerne være bonusfar.

LÆS OGSÅ: Cengiz måtte på politistationen inden ‘Fangerne på fortet’