Silas og Nicolais bryllup: Dato og sted på plads

I en tid med et delvist nedlukket Danmark, er et sommerbryllup en dejlig ting at sidde og planlægge.

Tilbage i november gik den tidligere ‘Paradise Hotel’-deltager Nicolai Schwartz på knæ for sin kæreste, Silas Holst, der gav ham sit ja, og nu er det planen, at de skal giftes i sommeren 2022.

Artiklen fortsættes under videoen med Nicolai Schwartz, der fortæller om at fri til Silas...

LÆS OGSÅ: Türker og Ninos jubler efter konkurs: Nu genopstår 'Bronuts'

Parret er i fuld sving med at arrangere festen, som de er meget enige om, hvordan skal foregå.

Indbydelserne er også allerede sendt ud.

- Vi har fundet en dato, vi har inviteret de folk, der skal med. Vi er også ved at låse os fast på, hvor cirka det skal være henne af. Vi er rimelig godt med. Det er jo ret hyggeligt at sidde og planlægge et bryllup, siger Silas Holst til HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-vinderpar skjulte stor hemmelighed

Frieriet fandt sted på Marienlyst Strandhotel, og Nicolai havde gået og fundet mod frem til at gå på knæ i et år. De to mødte hinanden for 12 år siden, og de har været kærester i lidt over fire år.

Bryllup uden corona

Selvom der lige nu er restriktioner, der lægger en dæmper på enhver fest, så er både Silas og Nicolai optimistiske omkring det forestående bryllup.

- Vi ved, vi skal have et sommerbryllup, og i løbet af sommeren i år var der jo helt åbent. Men det er også, fordi jeg luller mig ind i, at der kun er de her fire ugers nedlukning. Jeg kan næsten ikke rumme, hvis det skal vare længere, siger Silas, der lige for tiden er optaget af musicalen 'Kinky boots', som han spiller hovedrollen i, og som meget gerne skulle få premiere på Det Ny Teater i februar.

LÆS OGSÅ: AFSTEMNING: Hvem er årets par 2021?

Han tilføjer:

- Men jeg er da ret sikker på, at til sommer får man ret frie tøjler til at leve igen.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Her beslutter David at smide kuglen