Liv Martine råber op om ulighed

Nu har den tidligere 'Bagedyst'-vinder kastet sig ud i en politisk kamp.

I gårsdagens afsnit af 'Aftenshowet' var 'Bagedyst'-vinder Liv Martine Hansen og skuespiller Elias Munk inde i studiet for at fortælle om livet med type 1 diabetes og ikke mindst om den ulighed, de oplever i forhold til behandlingen.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er de hemmelige regler i ‘Først til verdens ende’

Man kan nemlig få en sensorbaseret glukosemåler, som gør det nemmere at regulere sit blodsukker. Men ifølge diabetesforeningen er kommunerne delte i forhold til den sensorbaserede glukosemåler. Nogle kommuner udskriver den til alle, der søger, mens andre ikke gør det.

Elias Munk fortalte, at han havde oplevet at bo på Frederiksberg og få den udskrevet, men da han så flyttede til København Kommune, kunne han pludselig ikke længere få den.

Liv Martine fik afslag på sin ansøgning flere gange, derfor kontaktede hun selv en virksomhed, der producerer sensoren, og i form af sin Influencer-status indgik hun et samarbejde med virksomheden og fik sensoren. Influenceren er ikke i tvivl om, at sensoren har ændret hendes liv.

LÆS OGSÅ: Julie Lyck afslører datterens navn

- Jeg synes, alle der har type 1 diabetes skal have muligheden for at have den her glukosemåler, som er sensorbaseret, hvis de gerne vil bruge den, fastslog Liv Martine, mens Elias stemte i.

- Både for at den syge skal få et bedre liv, men også for et samfundsøkonomisk perspektiv, for hvis vi får færre folk med følgevirkninger, så sparer vi på den lange abne. Det kan godt være, det er billigere lige nu, men hvad når jeg bliver 50 og er blind og sidder i rullestol.

Derfor er de ved at fremsætte et borgerforslag om netop lighed i behandlingen. I 'Aftenshowet' sendte Liv Martine og Elias en opfordring til sundhedsminister Sophie Løhde, som Liv Martine fulgte op på på sin Instagram-profil, hvor hun også har lavet et opslag og tagget ministeren.