Rikke og Olivia afslører: Vi er færdige

Nu er værtsparret færdige med optagelserne til endnu en sæson af 'Paradise'.

- It's a wrap.

Sådan skriver Rikke Gøransson på sin Instagram story. Hende og medvært Olivia Salo er nemlig netop blevet færdige med optagelserne til sæson fire af 'Paradise'.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører vild forandring

- Næsten tre måneder og to sæsoner er DONE - min partner in crime for evigt, skriver Olivia på en story, hvor hende og Rikke skåler i champagne og giver hinanden et kys, og på en senere story kan man se et billede af værtsparret efter en overstået troskabstest begge iført guld.

Men selvom 'Paradise'-eventyret er slut for nu for de to værter, der har været væk hjemmefra i knap tre måneder, så er de tilsyneladende ikke klar til at komme hjem til Danmark endnu. De kan nemlig se frem til at fejre den veloverståede sæson med fem dages ferie i Mexico.

Det fortalte Olivia for et par dage siden i et rørende Instagram-opslag, hvor hun også satte ord på, hvordan Rikke er blevet som en søster for hende.

- I Mexico er vi gået ind i finaleugen på sæson 4 - det lyder helt vildt og vanvittigt at tænke på, at tre måneder i Mexico snart er ovre. Jeg husker klart, da jeg blev ringet op og fik fortalt, at jeg skulle styre slagets gang på 'Paradise' med den sejeste kvinde i branchen. Nemlig Rikke. Jeg var ængstelig over at skulle præstere ved siden af en kvinde, der har så meget respekt og er så dygtig, men jeg glædede mig helt vildt, skrev Olivia i opslaget.

LÆS OGSÅ: 'Popstars'-vinder dømt for indbrud

Selvom der nu er hele to kuld paradisoer klar til at indtage skærmene, så må både de og seerne vente lidt endnu. Det er nemlig endnu ikke offentliggjort, hvornår den første af de to netop overståede sæsoner, sæson 3, får premiere.

LÆS OGSÅ: Mika og Jasmin afviser rygter