Inspiration til et flot påskebord med Julie von Lyck (Foto: privat)
Inspiration til et flot påskebord med Julie von Lyck (Foto: privat)

Julie Lyck afslører datterens navn

Reality-parret afslører navnet på deres lille blomsterbarn.

Julie Lyck og Steffan Bak bød på årets første forårsdag deres datter velkommen til verden. Nu afslører parret navnet på den lille ny.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører vild forandring

Artiklen fortsætter under videoen...

- Vores fine, elskede, langhårede blomst. Inden, du blev født, vidste vi, at du skulle hedde Lily, og det er der mange grunde til. Én af dem er, at du er symbolet på blomsten, der blev ved med at gro. Du er alt, hvad vi har drømt om, og mere til, skriver Julie til en række billeder af Lily i et opslag på Instagram, som kan ses nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Uhh! 'Vild med dans'-stjerner søger dansere

Det tyder på, at navnet også er symbolet på, hvordan Lily er kommet til verden på trods af, at parret har haft svært ved at blive gravide og har kæmpet en lang kamp for at blive forældre.

Tilbage i august, da parrets afslørede, at de ventede et barn, fortalte Julie om den hårde vej dertil.

– Det har været en rejse, vi har været på, siden vi blev gift. Det har krævet mange behandlinger og tab. Det har været meget vigtigt for mig at nævne, at vi har kæmpet i forbindelse med den gode nyhed, så folk ved, at de ikke er alene om at kæmpe, og alting ikke altid er så nemt og perfekt. Da jeg endelig følte mig helt klar, så tænkte jeg, at det var perfekt timing, men man kan ikke altid time sådan noget, fortalte Julie dengang til HER&NU og Realityportalen.

Julie og Steffan har begge medvirket i 'Paradise Hotel' i henholdsvis 2010 og 2012. Julie medvirkede efterfølgende i 'Divaer i junglen' og 'For lækker til love', men har ikke været at finde på skærmen siden 2013, hvor parret fandt kærligheden i hinanden. De blev senere forlovet i september 2019 og blev gift i august 2020.

LÆS OGSÅ: Mika og Jasmin afviser rygter

Herunder kan du se det søde opslag: