Tina og Isabel har genfundet kærligheden under optagelserne til 'Fede forhold' (Foto: Privat)

Fødslen blev ikke som planlagt: En sorg skal bearbejdes

DR-parret er hjemme igen efter en hård tvillingefødsel, men det blev ikke som håbet.

Seerne lærte Tina og Isabel at kende i DR-serien 'Fede Forhold', hvor parret kæmpede mod kiloene. Den kamp vandt de, og tilsammen tabte de sig 59 kilo.

LÆS OGSÅ: Kristian Bech: Mødte sin store kærlighed i politiet

Artiklen fortsætter under videoen.

Parret er inden for seks måneder blevet mødre til tre børn, da Tina Rosiak i august 2023 fødte datteren Freja, og Isabel Rosiak i slutningen af februar fødte tvillinger ved kejsersnit.

Selvom det er en drøm for parret at få børn, så var det ikke Isabels drøm at føde ved kejsersnit.

- Jeg havde håbet på den vaginale fødsel, så der er lige en “sorg”, som skal bearbejdes der. Derudover gør det også ondt, at amningen ikke er kommet op at køre, og jeg tænker efterhånden, det er ved at være slut for fuldtidsamning. Men jeg kan ikke følge med til de mængder, de kræver, skriver Isabel i et opslag på Instagram.

Selvom parret fik tvillingerne den 19. februar, så er de først kommet hjem for fem dage siden. Drengen fik nemlig pludselig en voldsom reaktion på sin numse, mens pigen tabte sig. Så parret blev indlagt.

- Vi fandt aldrig ud af, hvad lillemanden fejlede, men den behandling, de gav ham, hjalp, og han er nu kommet sig, fortæller Isabel.

LÆS OGSÅ: Anders i babylykke: Far for ottende gang

Parret er nu med hunden Leela en familie på seks.

- Der er fuldt hus. Og ja, det er pisse hårdt, slutter Isabel og afslører, at de endnu ikke ved, hvad tvillingerne skal hedde.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt hudløst ærlig: Det var svært