(Foto: Niels Henrik Dam)

Efter fem års pause: Page Four genopstår

Det danske boyband er klar med en spritny sang til sommerens playlister.

Der er glædelige nyheder til dem, der i slut 10'erne skrålede med på hits som 'Sommer', '17 år' og 'Bedre end din eks'.

Bandet bag, Page Four, har nemlig efter fem års pause atter fundet melodien - i bogstavligste forstand.

LÆS OGSÅ: Efter flere måneder: Nu får Teitur Skoubo professionel hjælp

Artiklen fortsætter under videoen.

Det afslører medlemmerne, Jonas Eilskov, Stefan Hjort, Pelle Højer og Lauritz Christensen, på bandets officielle Instagramprofil, der sidst var aktiv i 2018.

- Det' på tide, lyder det i opslaget, der viser de fire gutter sammen igen.

Deres comeback blev fejret på bedste manér med en torsdagskoncert på Hotel Cecil i København, hvorefter sangerne da også kunne afsløre, at der i dag er landet en helt ny sang, 'Du hader mig', som passende kan pryde sommerens playlister.

LÆS OGSÅ: WOW: Se deres vilde tatovering

Det var tilbage i 2014, at boybandet blev dannet, og to år senere slog de for alvor igennem, da albummet 'Page Four', der rummer hits som 'Fucking Smuk' og føromtalte 'Sommer', blev udgivet.

Ifølge Spotify har bandet, trods pausen, mere end 78.000 månedlige lyttere, og alt tyder da også på, at det er et kærkomment gensyn for de mange fans.

LÆS OGSÅ: Fik kræftudredning i hemmelighed: Nu har TV 2-Stjerne fået svar

- Tror faktisk mit liv er fuldendt nu! skriver en bruger i kommentarsporet på Instagram, mens mange andre fortæller de fire gutter, at de har været savnet.