Afslører: Amok under tv-optagelser
12. oktober har den tredje sæson af 'Stjerner i trøjen' premiere.
Rekrutterne til den kommende tredje sæson af 'Stjerner i trøjen' har i den grad været udfordret under optagelserne til programmet.
Ikke alene er de revet ud af deres vante rammer, mens de bliver sat for alverdens fysiske prøvelser, men også vejret spillede deltagerne et puds.
LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup med stor afsløring om ny sæson 'Badehotellet'
Men de forgangne sæsoner er optaget i henholdsvis september-oktober og juni-juli, var det i år i marts-april, hvor vejrguderne bød på stormvejr samt sne og slud på Bornholm, hvor sæsonen blev optaget.
For en af deltagerne, 63-årige Jan Linnebjerg, voldte det vejrforholdene da også problemer på hjemmefronten, fortæller han til HER&NU/Realityportalen til pressedagen på 'Stjerner i trøjen'.
Hver aften fik deltagerne nemlig lov at bruge deres telefoner i en enkelt time, hvilket for mange vedkommende selvsagt betød opkald hjem til familien.
- På et tidspunkt er der så meget krise i mit hjem. I den her situation var det virkelig nødvendigt, jeg fik talt med hjemmet, fortæller Jan Linnebjerg og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Geggo forklarer: Derfor bliver Linse ikke en stor del af 'Lang fra Bryggen'
- Jeg tror, jeg havde talt i fem minutter, og så kommer der en befalingsmand og siger: "Nu vil vi godt have din telefon" - der tændte jeg af, der blev jeg sur.
Ifølge Jan blev hans udbrud ikke optaget, hvorfor han ikke regner med, at det får plads i sendefladen, men overfor HER&NU/Realityportalen forklarer han, hvad der forårsagede krisen derhjemme.
LÆS OGSÅ: Mette Bluhme indrømmer: Jeg har fortrudt
- Det var noget så simpelt som et gasfyr, der var gået ud, og det var pissekoldt og Karen frøs, fortæller han og tilføjer med et smil:
- Det var jo livstruende, derfor tændte jeg jo også af, men det blev fikset.
'Stjerner i trøjen' har premiere 12. oktober på Kanal 5 klokken 21.00 og Discovery+.