Amalie Dollerup med stor afsløring om ny sæson 'Badehotellet'

Amalie Dollerup og de andre skuespillere fra TV 2-serien 'Badehotellet' arbejder i disse måneder på sidste sæson.

Amalie Dollerup har i ti år spillet sammen med mange af de samme skuespillere fra den populære serie 'Badehotellet' på TV 2, men snart er eventyret slut, for på søndag får de alle manuskriptet til sidste afsnit af en årelang indspilning.

LÆS OGSÅ: Janni bekræfter: Er i dialog om ny sæson 'Forsidefruer'

- Det er alt for spændende, og det er så ambivalent, for så er det slut. Det er ved at blive ret vemodigt, fortæller Amalie onsdag aften til premiere på 'Jersey Boys' og afslører, at hele holdet skal læse sidste afsnit sammen.

- Vi læser det sammen til en middag, så det glæder jeg mig til. Det bliver alt for rørende, for lige gyldigt, hvordan det ender, så ender det jo. Det er bare stort at have arbejdet med de samme i ti år og samme rolle i ti år.

Men allerede nu kan Amalie, der spiller Amanda i 'Badehotellet', afsløre store nyheder om den sidste sæson.

- Jeg har da skullet øve mig på mange tyske replikker - om det så er med en vis hr. løjtnant, det ved man jo ikke, men jeg har i hvert fald skullet tale tysk endnu en gang, afslører Amalie.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Oscar Bjerrehuus viser ny kæreste frem

Ifølge Amalie forventes de sidste optagelser til den sidste sæson 'Badehotellet' at være i kassen i slutningen af november.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-deltager hentet i ambulance