IKKE SET PÅ TV: Mariya fik blackout til audition
Mariya havde det slet-slet ikke godt, da hun optrådte foran dommertrioen i 'X Factor'.
Den tredje og sidste auditionsdag blev vinget af i aftenens afsnit af 'X Factor', hvor de sidste håbefulde deltagere forsøgte at bjergtage dommertrioen bestående af Thomas Blachman, Nanna Fabricius Øland og Simon Kvamm.
LÆS OGSÅ: Janni og Karsten i nyt program med Ingemann
Artiklen fortsætter nedeunder videoen...
Her imponerede 24-årig Mariya Apollonia fra Storkøbenhavn særligt dommerne.
Til dagligt er Mariya sangunderviser på teaterskolen Scenekunst, men hun har også haft dansen tæt inde på livet, hvor hun blandt andet færdiggjorde sin uddannelse på danseskolen 'Hotstepper' i København.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Nicolaj afslører: Hun fik alt min opmærksomhed
Men det med at turde at vise sig frem gennem sang og dans har ikke altid været lige nemt for Mariya, selvom det har været hendes passion gennem flere år.
For sceneskræk har især været en byrde, hun har bakset en del med.
- Hele min sceneskræk kommer jo virkelig af, at jeg har haft kæmpe komplekser med at turde at fylde og på en måde turde at række hånden op, hvis man fik en chance. Hvis der var nogen, der spurgte, "Hvem vil have en solo?", så turde jeg det simpelthen ikke, deler hun til HER&NU og fortsætter:
- Men det var også derfor, jeg meldte mig til 'X Factor'. Jeg har brug for at komme af med denne her skræk over at blive bedømt og prøve på at komme ud af min komfortzone.
Artiklen fortsætter nedeunder billedet af Mariya...
Fik blackout til audition
Kort inden Mariya begyndte at synge til sin audition, indrømmede hun også over for dommerne, at hun var nervøs.
Til HER&NU satte hun flere ord på, hvad der gik igennem kroppen, da hun skulle se frygten i øjnene.
LÆS OGSÅ: Efter bitter strid: Nu taler Caroline Fleming
- Jeg kan ikke huske, hvad de sagde til mig under auditionen, da min hjerne lukkede ned, og hvor jeg fik blackouts (huller i hukommelsen, red.). Min krop gik på autopilot, og det kan ske ofte. Jeg kan huske, at Oh land sagde, at jeg virkede rolig, men indeni havde jeg det bare sådan, "hvis du var inde i min krop lige nu, så kunne du mærke, at jeg ikke havde det godt fysisk".
LÆS OGSÅ: Andreas Bo slår fast: Brylluppet er for andres skyld
Men Mariya overkom sin sceneskræk, gik videre i programmet og fik også efterfølgende rosende ord med fra dommerne.
Og da Thomas Blachman valgte at have hende med på sit hold i år, havde hun da også kun rosende ord at sige om den garvede 'X Factor'-veteran.
- Det er et eller andet med Thomas' musikvalg gennem årene. Han har gået på Berklee (College of Music i Boston, red.) og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Det er jo sindsygt. Jeg var så glad for, at jeg blev valgt af ham. Jeg elsker hans smag og lidt det der dramatiske, han kan. Det tapper ind i min egen smag, fortæller hun afslutningsvis.
LÆS OGSÅ: Stort tv-show hylder dronning Margrethe: Du kan komme med
I den næste episode af 'X Factor' begiver de udvalgte deltagere sig ud i 'Six Chair Challenge', hvor de skal kæmpe om deres pladser videre til Boot camps. Man kan se 'X Factor' hver fredage kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play lige HER.