'X-Factor'-Elva om barndommen: Jeg var hende, man grinte af
Med en barndom præget af usikkerhed, overkom Elva Wahlberg det gennem musikken.
I aftenens episode af 'X Factor', kastede nye håbefulde deltagere sig ud i at imponere dommertrioen Thomas Blachman, Nanna Øland Fabricius og Simon Kvamm til den anden auditionsdag i København.
LÆS OGSÅ: Ærlige Anne Glad: Jeg har altid fravalgt det
Her bjergtog 19-årige Elva Thilde Ingrid Riisager Wahlberg fra Søborg særligt dommernes opmærksomhed med sangen ’Orange Sky’ af Yebba, hvormed hun sikrede sin deltagelse videre i programmet - en oplevelse, hun delte med HER&NU.
Artiklen fortsætter nedeunder videoen...
- Hvis man spurgte mig, da jeg var yngre, om jeg skulle stille op i 'X Factor', ville jeg aldrig have turde det. Men jeg er blevet mere selvsikker i dag, fortæller hun.
For da Elva var yngre, følte hun sig markant anderledes end sine omgivelser.
LÆS OGSÅ: Oh Lands svære tid på balletskolen: Barsk barndom
- Jeg har været meget usikker på mig selv, men det var mere i de yngre år. Jeg så meget op til mine forældre. De har altid skilt sig meget ud, hvor min mor blandt andet var typen, der farvede sit hår i 100 forskellige regnbuefarver gennem tiden. Begge mine forældre har også mange tatoveringer og gik i farverigt tøj, fortæller Elva Wahlberg og fortsætter:
- Derfor tror jeg, at jeg har skilt mig ud. Og med de veninde- og vennegrupper, der blev dannet dengang i folkeskolen, blev jeg ikke holdt helt udenfor, men jeg blev ikke set som en del af gruppen. Jeg var lidt hende den mærkelige og sjove person, man grinte lidt af.
LÆS OGSÅ: Glade Blachman: Nanna hidser mig mindre op
Dette førte til, at Elvira mere eller mindre lagde låg på sig selv. Men heldigvis blødte det op, da hun kom i gymnasiet, hvor musikken også kom til at spille en endnu større rolle i hendes liv, hvilket gav hende troen på, at det var en styrke at være anderledes.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Flemming om svær periode: Det vendte op- og ned på alting
- I takt med, at jeg også musikalsk dygtiggør mig i gymnasiet, tror jeg bare, at jeg lærte, at hvis jeg skulle give mig selv 100 procent til musikken, så nyttede det ikke, at jeg kun var 'halvt' mig selv.
Efter hun gav sig hen, blomstrede hun mere og mere op, hvilket også er budskabet, hun vil inspirere andre med i sin deltagelse i programmet.
LÆS OGSÅ: Derfor er 'De dyre piger'-Sabrina med i 'I hus til halsen'
- Mit motto er, at man skal være sig selv helt ind i hjertekuglen, og hvis jeg kan nå ud til blot få mennesker ude i Danmark, så er det virkelig fedt. Det gør mig glad.
LÆS OGSÅ: Efter dom: Mathilde Gøhler har fået kørekort igen
Programmet 'X Factor' vises fredage kl. 20.00 på TV 2 og på TV 2 Play lige HER.