Gustavs hemmelighed: Sådan valgte han mellem 140 kvinder

Gustav Alshauge skulle i en fart udvælge fem ud af 140 breve. Tilgangen blev alternativ.

29-årige Gustav Alshauge fik i dagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' intet mindre end 140 breve, hvilket er rekorden i de ti sæsoner, programmet er blevet vist på TV 2.

LÆS OGSÅ: Landmand giver ikke op: Tredje gang er lykkens gang

Til HER&NU afslører Gustav, hvordan han sorterede brevene og udvalgte fem kvinder ud af 140 breve.

LÆS OGSÅ: Glædeligt gensyn: Derfor er Mikkel tilbage i ’Robinson’

- Jeg gjorde lige modsat det, man gør på datingapps. Jeg kiggede rigtig meget i deres egne beskrivelser af dem selv. Fordi hvis det første, de gik op i, var deres negle eller lange lyse hår, så var det måske ikke den rette, fortæller Gustav og røber, hvad beskrivelsen skulle indeholde:

- Åbenhed, ærlighed og troværdighed. At de gerne oprigtigt ville bo på landet.

Gustav sorterede altså beskrivelserne, før han kiggede på udseendet, hvilket gjorde det lettere for ham at vælge kvinderne til og fra.

- Jeg føler, at datingapps i dag er blevet sådan et katalog, hvor man egentlig bare sidder og sorterer visuelt, fortæller Gustav, der med sin deltagelse i 'Landmand søger kærlighed' gerne ville væk fra det overfladiske.

LÆS OGSÅ: 'Sommerdrømme'-vinderne kæmper økonomisk: Sejren er dyr

Følg Gustavs jagt på kærligheden hver tirsdag kl. 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.

LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik deler stor nyhed