'Alene i vildmarken'-Mette afslører nært forhold til prins Joachim

Sidste uges afsnit af DR's overlevelsesprogram afslørede noget helt særligt ved buejægeren.

Mette, som er den ældste deltager i overlevelsesprogrammet, lever en meget kontrastfyldt hverdag.

Når hun ikke står i jagttøjet, og svinger sin compound bue i vildmarken, tilbringer hun tid med at nørkle med fine sten og ædle metaller.

LÆS OGSÅ: Vakte stor undren: Nu forklarer kong Frederik

Mette har nemlig arbejdet som guldsmed i 27 år, og holder til i sit smykkeværksted- og butik i Gentofte.

LÆS OGSÅ: Christiane med stor kærlighedserklæring til sygdomsramt mor

Artiklen fortsætter under billedet...

Mette Rosgaard i sit smykkeværksted- og butik i Gentofte. Foto: Klaus Bo Christensen
Mette Rosgaard i sit smykkeværksted- og butik i Gentofte. Foto: Klaus Bo Christensen

Smykkedesigneren har blandt andet designet ringe med et unikt giraf-mønster, men blev for alvor kendt, da selveste prins Joachim ringede til hende tilbage i 2007 for at spørge, om hun ville lave prinsesse Maries forlovelsesring.

– Joachim havde set en annonce, jeg havde haft i et blad, og så ringede han til mig, fordi han havde forelsket sig i mit design, sagde en stolt Mette, der snart fik endnu en opringning fra Joachim og Marie.

LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg deler nyt efter stor operation

– De spurgte, om jeg ville lave deres vielsesringe, og det siger man jo ikke nej til, lød det fra en grinende Mette, som ikke ville afsløre prisen.

LÆS OGSÅ: Statsrådsmiddag på Amalienborg: Kong Frederik og dronning Mary tog imod

Guldsmeden understregede dog, at de kongelige ikke får særpris på bestillinger - de betaler nemlig bare, hvad det koster.