Mette Rosgaards kontrastfyldte hverdag: Fra værksted til vildmark

Mette Rosgaard endte med at blive så begejstret for oplevelsen i den finske vildmark, at hun efter programmet tog sin mand under armen og fløj tilbage til Lapland.

Det første, der møder en, når man træder ind af døren i Mette Rosgaards butik i Gentofte, er et stort smil, flotte lyse krøller og iøjnefaldende smykker. 'Alene i vildmarken'-deltageren er i hopla, da hun tager hjerteligt imod HER&NU i sit smykkeværksted og -butik.

LÆS OGSÅ: Peter Qvortrup Geisling ked af vennens død: Han klagede aldrig

Hun har arbejdet som guldsmed i 27 år, og når den 54-årige smykkedesigner ikke nørkler med fine sten og ædle metaller, hopper hun i jagttøjet, og bytter værktøjet ud med sin compound bue. Det er hendes tro følgesvend, når hun drager på jagt, som hun har gjort i 15 år. Det var derfor oplagt for Mette at deltage i denne sæson af DR's overlevelsesprogram, så hun kunne teste sine færdigheder i den barske vildmark.

Det er på denne plads, at Mette forvandler klumper af ædle metaller til funklende smykker.

– Jeg ville prøve mig selv af og undersøge, om jeg kunne blive udfordret på min stærke mentalitet, forklarer Mette, hvis største udfordring var kulden.

Hun indrømmer også, at hun var ramt af en vis ængstelighed over at skulle tilbringe så mange timer alene i mørket med sine tanker. En bekymring, som buejægeren hurtigt fandt ud af, at der ikke var grund til at bruge kræfter på.

- Jeg havde det bare virkelig godt derude, og jeg kan rigtig godt lide naturen. Jeg kan også rigtig godt lide at være alene, og det kunne jeg også der, siger hun.

Hun endte med at blive så begejstret for oplevelsen i den finske vildmark, at hun efter programmet tog sin mand under armen, og fløj tilbage til Lapland. Her viste hun ham det sted, hvor hun og de andre deltagere konkurrerede mod hinanden.

– Det var fantastisk, fordi jeg tabte lidt af mit hjerte til Finland, da jeg var derude, siger Mette begejstret og fortæller, at turen var en fødselsdagsgave til sin mand.

Den meget kontrastfyldte hverdag, som Mettes liv bærer præg af, fungerer rigtig godt for både hende og manden igennem 15 år, Kell, 65, som også er guldsmed.

– Det er altid mig, der arrangerer og holder fester, og jeg kan rigtig godt lide det. Men jeg har også brug for ro. Vi har fået sommerhus oppe ved Isefjorden, og der flygter jeg op, når jeg skal have ro. Så sover jeg gerne udenfor, så jeg kan mærke luften.

LÆS OGSÅ: 10 års mysterium løst: Nu har Isabella endelig fået sin diagnose

Mette med manden Kell, der fornylig har taget jagttegn. Han har to voksne døtre, som hun nu er bonusmor til.
– Jeg gav 25.000kr. for at skyde denne elandtyr i Sydafrika, få den skuldermonteret og væghængt, fortæller den ivrige jæger.