ALDRIG SKET FØR: Finalen i ‘Vildmarken’ tager uventet drejning

Kulden har for alvor taget fat, og isfiskeriet er startet for længst. Finalen tager en uventet drejning, da de tre deltagere, der er tilbage, ikke længere kan evakueres via båd.

Finalen i årets ottende sæson af overlevelsesprogrammet tager en uventet drejning for de deltagere, der er tilbage.

I aften står kampen mellem fiskespecialisten Anne, buejægeren Ulrik og eventyreren Claus, der alle har overlevet i mere end 40 dage alene i Laplands barske vildmark.

LÆS OGSÅ: Løj for åben skærm: Nu forklarer Elvira

Successen fra sjette sæson af 'Alene i vildmarken', hvor Ulla vandt som den første kvinde nogensinde, kunne dog ikke gentage sig i år.

Den 34-årige Anne, som er den sidste kvindelige deltager, trækker nemlig stikket på dag 44.

Og på dag 49 sker der altså en uventet drejning for de to vildmænd, der står tilbage.

De får begge uventet besøg af produktionen, der pludselig kommer vandrende til deres shelters med en særlig besked.

- Det bliver svært for os at komme ud (til jer, red.), inden for vores responstid, så vi begynder at være på kanten af, hvad vi kan overholde sikkerhedsmæssigt, forklarer produktionen til deltagerne.

De fortæller da også, at lægen er bekymret for deres store vægttab, der kombineret med det kolde klima kan være farligt for deres fremtidige overlevelse i vildmarken.

LÆS OGSÅ: 'Vildmarken'-Anne trækker stikket: Nu er det nok

- Derfor stopper vi produktionen nu, lyder det fra produktionen, som også fortæller til både Claus og Ulrik, at de er vindere af 'Alene i vildmarken 2024'.

- Så skal jeg hjem, siger en berørt Ulrik i programmet, der i samme øjeblik bryder ud i gråd, mens en lamslået Claus får fremstammet:

- Det kan jeg slet ikke forstå.

Som noget helt nyt i programmet blev det altså til en delt sejr for Ulrik og Claus, der begge formåede at overleve i den barske vildmark i 49 dage.

LÆS OGSÅ: Stjal 100.000 fra Sussi: Nu mødes de i retten