'Curlingklubben' stopper på DR

Den ene af værterne er officielt rykket over til konkurrenten.

I dag blev det bekræftet, at Maria Fantino indtager TV 2's 'X Factor'-scene næste sæson som den nye vært, og det betyder også, at hendes tid hos DR er slut.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde reagerer på ny 'X Factor'-vært

- Det er ikke hver dag, at man bliver tilbudt sit drømmejob, så det takkede jeg selvfølgelig ja til, og hvor er jeg både glad og mega spændt på det hele. Det betyder også, at jeg har haft min sidste arbejdsdag på DR efter otte vanvittige og fantastiske år. Jeg startede på Talentholdet som 20-årig, og jeg vil forevigt være DR taknemmelig for, at der var nogle derude der gav lille Maria en chance, skriver Maria i et opslag på sin Instagram.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: 'Bachelorette'-fyre bejler til ny kvinde

Derfor markerer hendes nye tjans også enden på det populære radioprogram 'Curlingklubben', der blev sendt første gang på P3 i 2018, og som i januar i år overgik til at være kun podcast,

- Curlingklubben kan naturligvis heller ikke fortsætte på DR, men jeg er spændt på at se, hvad fremtiden bringer for os. Uanset hvad, så skal der lyde et kæmpe tak til alle jer lyttere, som har fulgt os i tykt og tyndt - både på flow, tv og podcast. P3 lyver ikke, når de kalder jer verdens bedste lyttere, skriver Maria i opslaget og fortsætter:

- Men nu skal jeg ud og ha flot tøj på og lave det program, jeg har set siden jeg var lillebitte! Det er godt nok vanvittigt. Og jeg håber, at I vil med mig videre på rejsen.

Men Maria Fantino udgjorde kun halvdelen af den karakteristiske duo, der stod bag 'Curlingklubben'. Hende og Christian Bonde har sammen underholdt unge lyttere med spiselige emner, og programmet vandt i 2019, 2020, 2021 og 2022 prisen for "Årets Lyd" ved Zulu Awards på TV 2.

Mario Fantino og Christian Bonde har også netop være aktuelle i underholdningsprogrammet 'Fantino mod Bonde', der gennem seks lørdage har underholdt seerne på DR.

LÆS OGSÅ: Naja afslører: Mere tv på vej