Det måtte Morten Hansen, 49, sande, da han fik at vide, at han var kommet med i den populære kagekonkurrence. Uge efter uge har seerne kunnet følge hans kamp i teltet, men på den private front betød det mindre tid med datteren Liva på 13 år og 9-årige Villum.
De er glade for at have fået deres far tilbage på fuld tid, efter at alle optagelser er færdige.
- Jeg har brugt enormt meget ferie på 'Bagedysten'. Til gengæld arbejder jeg i rejsebranchen, så vi fik mindre og mindre at lave på arbejdet på grund af corona, så de havde nemmere ved at give mig fri. Det var ikke et problem. Nu er der bare ikke mere ferie tilbage, men til gengæld fik jeg oplevelsen, siger Morten, da HER&NU møder ham hjemme hos familien.
LÆS OGSÅ: Ditte Ylva flytter sammen med kæresten
Her har hans børn netop bagt deres egne macarons, der står og frister på et fad og ligner noget, der sagtens kunne have været med i programmet. Interessen har de fra deres far.
- Jeg har brugt mere tid i køkkenet end de fleste, og hvis det skulle kunne lade sig gøre, skulle børnene med, når jeg lavede mad. Liva var med, fra hun kunne holde balancen, og hun har i mange år kunnet lave mad til os alle sammen. Hun er 13 og har kunnet det, siden hun var 9-10 år, fortæller den stolte far.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming afslører svær diagnose hos sønnen
Morten bruger væsentligt mere tid i køkkenet end de fleste fædre (Foto: Peter Hauerbach)
Bagte med mormor
Morten selv begyndte også i en tidlig alder at fatte interesse for madlavning og bagning.
- Interessen har altid været der. Den har været der så længe, jeg kan huske. Når der skulle bages kage til klassens time i folkeskolen, var det altid mig, der bagte. Jeg bagte meget med min mormor, da hun levede og var altid med min mor i køkkenet. Og så gik jeg til madlavning på aftenskole, for det har primært været madlavning, jeg gik op i, men for tiden er det mest bagning. Det kommer i bølger.
At der skulle gå så mange år, før han meldte sig til 'Bagedysten', skyldtes børnene.
- Jeg har tænkt på det i rigtig mange år, men jeg syntes, børnene var for små. Men nu skulle det være, lyder det fra Morten Hansen.
LÆS OGSÅ: Efter et år: Forelskelsesrusen har ikke lagt sig
Da programmet blev optaget, foregik det i Jylland, så Morten, der bor i Kastrup på Amager, måtte tage turen til Jylland i mange uger. Til alt held kunne han køre sammen med en af de andre deltagere.
- Wissam og jeg kørte derover sammen, og så klikkede vi rigtig godt sammen. Hun var ret cool. Og vi var samme sted i livet med børn og alt det.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager føler sig snydt: Jeg meldte mig til et eksperiment ikke et reality-program
LÆS OGSÅ: Forsidefrue åbner op om lidelse