Mads åbner op om stor sorg: Far døde kort før tv-optagelserne

Mads oplevede at miste sin far kort før mødet med sin potentielle drømmepartner.

IT-produktudvikler Mads fra Aalborg er ny deltager i datingprogrammet 'Alene sammen' på TV 2 Play. Han drømmer om at finde den eneste ene og få en rigtig kernefamilie, og selvom det er en drøm for fremtiden for mange mennesker, så lægger ønsket måske lidt dybere hos Mads.

Artiklen fortsætter under videoen af 'Årgang 20'-forældrene, der fortæller om angst. 

LÆS OGSÅ: Malte Ebert må ændre planer: Lagt ned med sygdom 

- Mine forældre gik fra hinanden, da jeg var tre år gammel. Jeg har haft en god og tryg opvækst med masser af kærlighed, men det er som om, der manglede noget i opvæksten. Jeg var mest ved min mor og havde et distanceret forhold til min far i forbindelse med, at han stiftede en ny familie. Jeg følte mig lidt tilsidesat. Derfor er det for mig vigtigt at finde den rigtige, så mine børn ikke kommer til at opleve det samme, fortæller Mads til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ny reality-deltager: Frygter ikke dating på tv

Derfor tilmeldte Mads sig 'Alene sammen' for at få to eksperter til at finde det rigtige match til ham, men kort før tv-optagelserne dør Mads' far af kræft, og det har været med til at sætte gang i tankerne.

- I sommers ramte det mig ekstra hårdt, da min far gik bort efter noget tid med sygdom. Det var en hård omgang, og så begynder man at reflektere over mange ting. Det var med til at få mig til at tænkte på alt det med selv at stifte familie, fortæller Mads.

LÆS OGSÅ: Tv-vært skal være far: En stor drøm bliver til virkelighed

Ifølge Mads havde hans far haft kræft nogle år inden sin død, og prognoserne var meget svingende.

- Jeg vidste godt, han var rigtig syg, men i foråret så han ud til at være i bedring, men så gik det alligevel ned af bakke. Så det kom som en overraskelse, fortæller Mads, der tilmeldte sig programmet, da hans far var okay. Og det var også med håb om, at hans far kunne nå at møde hans potentielt kommende kæreste.

LÆS OGSÅ: Tina Lunds frygt for datteren blev til virkelighed

- Det var nogle tanker, jeg havde gjort mig. Jeg ville ønske, at min kommende kæreste kunne nå at lære min far at kende, og at han kunne nå at lære hende at kende. Jeg ville også ønske, at han kunne nå at se, hvis jeg en dag får børn, fortæller Mads, der stadig i dag er påvirket af tabet af sin far.

De to eksperter fra 'Alene sammen' har matchet Mads med musiklæreren Antonia fra Odense, som Mads hurtigt får et godt øje til. Du kan følge deres rejse for kærligheden hver tirsdag på TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: Efter familiestrid: Nu får Linse hjælp af Mikkel Kessler