'De unge mødre'-par åbner op: Vi går i parterapi

Parret går igennem en svær tid, men vil arbejde på at få det hele til at fungere sammen.

I 'De unge mødre' kan man møde kæresteparret Nanna Ragnhild og Stefan Hansen, der opfostrer Nannas 9-årige datter Maluccas sammen. Men selvom man i programmet kunne få indtrykket af, at alt var liv og glade dage hos den lille familie, så er der også en bagside.

LÆS OGSÅ: Torben Chris bekymret for sine børn: Der findes andre skader end corona

Den side vil den unge mor også vise frem. Derfor åbner hun nu op omkring, at hende og Stefan snart starter i parterapi sammen.

- Stefan og jeg er ikke på vej væk fra hinanden. Slet ikke, starter den unge mor med at understrege i et opslag på Instagram.

- At gå fra hinanden er ikke en mulighed, for vi ved hvor gode, vi er sammen, men vi har brug for en hjælpende hånd, så vi kan arbejde sammen igen, forklarer hun ærligt.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-far bliver hjemmegående

Nanna og Stefan blev kærester i juni 2018, og siden har Stefan også været der for Nannas datter Malucca, der kalder ham for far. Det kalder hun også sin biologiske far, Ditlev Madsen, som Nanna startede i 'De unge mødre' med og gik fra, da Malucca var lille. I dag bor Nanna, Stefan og Malucca sammen i Holbæk.

Herunder kan du se et billede af den lille familie

Reklame for Blitz foto 💕🤩 Der er begrænsede pladser, så det er først til mølle. Fotosession i fotostudie i Bagsværd,... Slået op af Nanna RagnhildLørdag den 17. oktober 2020

LÆS OGSÅ: UH! ‘De unge mødre’-babe dater 'Paradise'-stjerne

"Det har tæret på os"

Nanna er ikke i tvivl om, at Stefan er manden i hendes liv, og derfor glæder hun sig til at arbejde på deres forhold, selvom hun ved, det også bliver hårdt.

- Vi var enormt gode til kommunikation i starten. Og langt hen af vejen. Vi griner helt vildt og voldsomt sammen. Men enhver kan slides af det, vi har gået og går igennem, siger Nanna ærligt.

LÆS OGSÅ: Ung mor i chok over familiemedlem: Fortjener ikke at være i vores liv

Hun har tidligere åbnet op omkring, at datteren har nogle særlige udfordringer, ikke mindst i skolen, selvom hun af respekt for datteren ikke uddyber det nærmere.

- Maluccas udfordrende tid har tæret på os. Det skal ikke forstås som, at det er Maluccas skyld, for det er det bestemt ikke. Vi ved bare hverken hoved eller hale i, hvad vi gør for at hjælpe hende, og vores overbevisninger om ting er meget i øst og vest, og det har lidt resulteret i, at vi har løbet hver vores retning, og det vil vi rigtig gerne hjælpes væk fra, fortæller Nanna ærligt.

LÆS OGSÅ: LISTE: De bedste citater fra 'De unge mødre'