'Vild med dans'-vært afslører: Jeg bruger en formue på babyen

Den smukke Sarah Grünewald indrømmer, at hun er gået shopamok med ting til babyen.

Der er to måneder til, at 'Vild med dans'-værten Sarah Grünewald har termin. Og på trods af, at hun nu er på barsel, har den smukke vært svært ved at slappe af.

Dels står hun midt i en flytning, da hun sammen med manden Rasmus rykker i en større lejlighed, og dels er hun gået shopamok i babyudstyr.

- Stokke har de mest fantastiske ting. jeg har købt mig fattig i det. Ja, jeg er gået amok, Også med tøj. Men hvad skal jeg gøre? Jeg kan jo ikke købe tøj til mig selv. Så bliver det til babyen, fortalte Sarah, da Her&Nu mødte hende til Stasias show på D'Angleterre. Hun skulle efter modeshowet atter hjem til flyttekasserne.

- Jeg er jo kontroldame, så det er svært for mig ikke at begynde at løfte alt muligt. Jeg er ikke så god til at sidde ned og kigge på, men jeg må simpelthen ikke. Øv, fortsætter den højgravide Sarah.

Se billeder af den smukke vært øverst.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewalds babydrama: Er det tvillinger?

LÆS OGSÅ: Medina og Christiane: Vores tips til modeugen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.