Ung mor længes efter sin mand

Christina Rahbek Leach må i øjeblikket undvære sin mand, da han er i Chile for at spille fodbold.

28-årige Christina Rahbek Leach, kendt fra 'De unge mødre' og 'De unge mødres drøm', er i disse dage alene med børnene, da hendes mand, 31-årige Dennis Leach, er i Chile for at kæmpe om en helt særlig titel.

-Dennis spiller for det danske hjemløse landshold, og de er lige nu i Chile for at spille VM, siger Christina til Realityportalen.dk og fortæller, at det er OMBOLD, der står for arrangementet.

OMBOLDs primære formål er at sikre, at hjemløse og socialt udsatte har adgang til at dyrke idræt – og specielt gadefodbold – på lige fod med alle andre mennesker.

LÆS OGSÅ: Ung mor bliver gift i dag

Alene med børnene

Dennis' hold har indtil videre vundet en kamp, men tabt tre. (Foto: Privat)

Christina og Dennis skal undvære hinanden i ti dage, og det er lidt specielt for parret.

-Det er første gang, at vi er væk fra hinanden i så mange dage, så jeg glæder mig til, at han kommer hjem igen, siger Christina.

Parret har sammen sønnerne Sebastian på 9 år, Simon på 8 år, Sakarias på 6 år, Shilas på 4 og Sean på 2 år.

-Det går fint med at være alene med børnene. Både mine og Dennis' familie er gode til at hjælpe os, så det er dejligt, forklarer Christina.

Parret har været sammen siden 2003, men blev gift i august i år. Og Dennis er ved at uddanne sig til kok, mens Christina er i gang med at uddanne sig til ernæringsassistent, hvor hun lige har scoret endnu et 12-tal.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Christina: Nu er jeg mere selvsikker

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.