Travl kagemand: Mange boller i luften

Det er ikke kun bagværk, som Henrik Lindegaard går op i.

Henrik Lindegaard brillerede lørdag aften i DR1’s sæsonpremiere på 'Den store bagedyst' med en flot tredjeplads i fremstillingen af træstammer.

Den 32-årige tjener har dog mange andre boller i luften end bagværk. Der står også sommelier, danser og håndboldspiller på visitkortet, og siden august har han arbejdet som underviser på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

LÆS OGSÅ: ’GVFB’-deltager taler ud om stor afhængighed

– Jeg underviser i værtsskab, hvor der indgår mad, vin, sæsoner og opdækning. Alt, hvad der hører til en tjeners hverdag. Jeg fik lyst til at undervise, fordi jeg gerne vil give min faglighed videre. At være tjener er jo ikke bare at gå med tallerkener. Man skal vide lige så meget som kokkene, for den viden om maden skal formidles videre til gæsterne, forklarer Henrik Lindegaard.

– Tidspresset er nervepirrende, siger Henrik Lindegaard, der her skaber en kagemand, hvilket var en af opgaverne i lørdags. (Foto: Carsten Mol/DR)

Han har haft stor glæde af deltagelsen i 'Den store bagedyst', hvor han sammen med de andre deltagere overlevede første afsnit, fordi dommerne ved slutningen af programmet valgte at frede alle oven på strabadserne.

– Det er sjovt at deltage, og jeg lærer meget om nye kager og teknikker. Men også det pres, man bliver underlagt, giver erfaring, siger den 32-årige singlefyr, der til daglig bor i Brønshøj i Storkøbenhavn.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Luna: Det ser man ikke på tv

Lærte af mormor

Selvom deltagerne som hovedregel er glade amatører, har alle praktiseret deres talenter i fritiden med større eller mindre succes. Henrik har høstet mange af sine kundskaber i barndommen hos mormoren.

– Hun introducerede mig til det søde og salte køkken. Min morfar blev ofte rasende over larmen fra deres røremaskine, husker Henrik, der også har danset siden børnehaveklassen.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha kæmpede med sønnens vægt: Sådan har han det nu

For nogle år siden tog han et år til München for at blive uddannet som underviser i dans og musicals. Sideløbende med sit øvrige virke praktiserer han i aftentimerne undervisning på danseskolerne Pejsegaarden og Soulhouse i København.

– At danse giver stor glæde. Man bliver bare så glad, og det smitter. Man får rørt sig og får brugt kroppen, siger Henrik Lindegaard, der ydermere spiller håndbold med gutterne på hyggeplan.

– Det giver styrke og fleksibilitet. Jeg får brugt mig selv på en anden måde end ved dansen. Og tredje halvleg er jo også en vigtig social ting, understreger han.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Landmand’-stjerne har fundet kærligheden