Foto: All Over

Sygdom kan tvinge 'Teen Mom'-stjerne til stop

Jenelle Evans har været inde og ude af hospitalet i de seneste måneder, og nu kan det hele ende med, at hun trækker sig fra MTV-programmet.

Jenelle Evans har været meget igennem i sit liv, og 'Teen Mom 2'-stjernen har ikke altid truffet de klogeste valg. I øjeblikket kæmper hun dog med nogle problemer, som hun ikke selv er skyld i.

Den unge mor har i den seneste tid flere gange været indlagt på forskellige hospitaler med symptomer som svimmelhed og kramper, mens hun også flere gange har været så svag, at hun ikke kunne gå. Indtil nu har ingen læger givet svar på, hvad hun fejler, og derfor er hun rejst til LA for at se en specialist. Det afslører hun over for TMZ.

- Jeg har ingen anelse om, hvad der foregår her. Derfor er jeg her (i LA, red.) for at få nogle svar, siger hun og bekræfter over for mediet, at hun skal se en specialist.

- Jeg har døjet med smerter i knæ og bækken, og så bliver jeg ramt af hedeture. Det er sket gentagende gange i de seneste seks uger, og lægerne er især urolige, fordi jeg bliver ramt af alvorlige hedeture.

Optagelserne til den nyeste sæson af 'Teen Mom 2' er i fuld gang, men Jenelle Evans vil ikke garantere, at hun fortsat skal være en del af programmet, hvis ikke der bliver fundet en løsning på hendes problemer.

- Jeg forsøger at håndtere det, så godt som jeg kan. Det er naturligvis stressende, og mit helbred kommer i første række. Det er vigtigere end programmet, siger hun og slår fast, at hun godt kan finde på at trække sig fra programmet.

LÆS OGSÅ: MTV caster til ‘Teen Mom 4′, men …

LÆS OGSÅ: Nye problemer hos Jenelle Evans: Politiet tilkaldt

LÆS OGSÅ: Jenelle Evans’ eks sendt bag tremmer

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.