Stresset Linse: Jeg er helt udkørt
Realitydeltageren har haft nok at se til i det seneste år, og det kan hun mærke i kroppen.
Helt nye afsnit af 'Familien fra Bryggen' rammer de danske tv-skærmen hver torsdag aften i de næste otte uger. Udover to specialepisoder i foråret er det et helt år siden, at tv-seerne sidst fik lov til at følge med i livet hos den folkekære familie, der efter den seneste sæson havde brug for en pause og derfor trak stikket i en periode.
Nu er de tilbage med ny energi, og de har alle været glade for pausen, der i den grad var tiltrængt.
- Det har været sundt med pausen. Det har været rigtig godt. Jeg ved slet ikke, hvordan vi skulle have nået at lave to sæsoner, for når man har et bed and breakfast samtidig, hvor man skal være i mange timer og være på, så er det stort set umuligt, fortæller Linse Kessler til Realityportalen.
- Det har været rigtig hårdt at lave denne sæson af 'Familien fra Bryggen' på samme tid. Men det har også været sjovt, for jeg har haft alle mine mennesker nede ved mig, og jeg har været hjemme, så der har også været fordele ved det, siger hun.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er Linses VILDE fremtidsplaner i Spanien
LÆS OGSÅ: Er Geggo gravid? Nu giver hun svaret
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Princess Natascha fortælle, at hun gerne vil ligne Linse
LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er helt til grin
LÆS OGSÅ: Linse: Sådan går det med kærligheden
Et alt for travlt år
Det har været et rigtig travlt år for Linse Kessler, der har haft meget at se til. Udover 'Familien fra Bryggen'-optagelserne og sit bed and breakfast har hun også haft sine talkshows og optagelserne til sin egen webserie om livet i Spanien, mens hun for nylig også indgik et samarbejde med Bilka om salg af en hundekollektion, hun står bag.
Nu er det hele så småt overstået. Den 20. oktober slutter sæsonen på Linses Bed & Breakfast, og hun rejser hjem til Danmark, hvor hun fire og syv dage senere afholder de sidste to af årets planlagte talkshows. Derefter bliver der for alvor tid til at puste ud for realitydeltageren, der indrømmer, at hun har haft gang i for mange projekter på det seneste.
- Det er lidt for meget på én gang. Det er det. Så det prøver jeg lige at slappe lidt af med til næste år, og jeg er blevet rigtig god til at sige nej. Altså, her i november og december har jeg mine optagelser (til 'Familien fra Bryggen', red.), og det er det. Der siger jeg simpelthen ikke ja til alle mulige ting, for jeg ved, at når jeg så først står i det, så har jeg fået lovet for meget, fortæller Linse og fortsætter:
- Mavesåret brokker sig, og det er bare for meget. Jeg er udkørt og træt. Men det tror jeg, man er, når man har et bed and breakfast og så laver alt det ved siden af, som jeg laver. Så tror jeg, at man er færdig, når sæsonen er ved at være slut, som den er nu, siger Linse og slår fast, at hun er rigtig glad for, at hun tog chancen med eventyret i Spanien.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Her er Fremtids-Peters afløser
LÆS OGSÅ: Didde åbner op efter bruddet med Sonny: Sådan er vores forhold i dag
Hjem til vinter
Når Linses Bed & Breakfast lukker ned, vender hun snuden hjem mod Danmark. Men det er med blandede følelser, at hun rejser hjem.
- Jeg ser frem til at komme lidt hjem, men det bliver mærkeligt, at jeg ikke skal op til mine gæster hver dag. Det bliver mærkeligt, at jeg ikke skal hygge med dem, at jeg ikke skal op til hundene om tirsdagen og holde grillaften om torsdagen og sådan noget. Det har jeg jo gjort siden marts. Hver eneste uge.
Linse har tidligere fortalt til Realityportalen, at hun har købt en lejlighed i Belamádena, hvor hun den 1. april næste år åbner et nyt bed and breakfast, Linses Oase. Hun vil dog ikke ud med, hvorvidt det fortsat er planen, men hun fortæller, at det hele tiden har været meningen, at hun skal hjem til vinter under alle omstændigheder. Der er nemlig noget, hun virkelig savner.
LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på
LÆS OGSÅ: Amalie: Derfor er jeg blevet gravid
- Man må se i 'Familien fra Bryggen', hvad der sker. Men uanset om jeg skal tilbage for at lave en ny sæson, eller om jeg bliver hjemme, så skulle jeg jo hjem for at holde vinter. Jeg savner kulde og sne. Jeg var så misundelig, da I havde alt det sne i starten af året. Der sad jeg bare i bagende sol og tænkte: "Jeg vil jo meget hellere have sne", griner Linse og fortsætter:
- Da jeg skulle dernede, tænkte jeg bare: "Yes, jeg skal bare have sol hele tiden". Men det skal der altså ikke være i et helt år. Vi er jo i Skandinavien, så vi er slet ikke vant til det.
Du kan følge Linses spanske eventyr hver torsdag aften klokken 20:00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise om nyt forhold: Det er jo mig, den er gal med
LÆS OGSÅ: CHOK: Geggo tager røven på Linse