Skuffede 'Bagedyst'-deltagere ude: Skulle have gjort det bedre
Det bliver hverken Jon og Victoria eller Rasmus og Fillip, der kan tage trofæet med hjem fra dette års 'jule- og nytårsbagedyst'.
Mange havde måske turde satse både penge og nytårskrudt på Jon Edlund (sæson 7) og Victoria Askjær (sæson 8), der udgjorde et af holdene i dette års 'jule- og nytårsbagedyst'. Begge deltagere nåede helt til finalen i deres respektive sæsoner og måtte først se sig slået på målstregen - men sådan skulle det dog ikke gå, da de endnu en gang gæstede det famøse bagetelt i Clausholms Slotspark, hvor de skulle dyste mod fire andre hold i 'Den store jule- og nytårsbagedyst'.
LÆS OGSÅ: Sådan skal 'Robinson'-hunken fejre jul
- Jeg havde ikke regnet med at vinde, fortæller Jon Realityportalen, da vi spørger, hvordan han havde det med at ryge ud.
- Men jeg havde håbet på det! Jeg elsker konkurrencer, og ja, hele 'Bagedyst'-gamet. Og det er bare sjovest ikke at ryge ud. Jeg ville sygt gerne have vundet! Men... Ak. Det skete ikke desværre! Vi kiksede, og alt gik ikke efter planen, desværre, fortæller han.
Også Rasmus Trangbæk og Fillip Katballe, begge fra sæson 8, måtte nøjes med at bage julekager, da heller ikke de gik videre til nytårsbagedysten. Rasmus og Fillip var henholdvis anden og tredje deltager til at forlade programmet i deres sæson, så de var muligvis 'the underdogs', men imponerede alligevel med deres mesterværk, som dommerne syntes havde et flot snit, var frisk og smagte rigtig godt.
LÆS OGSÅ: Hjemme hos Louise fra 'Bagedysten': Klar til jul
Ville gerne have vundet
Den første udfordring gik på julegodter, mens den hemmelige udfordring bestod af julekugler over temaet ris a la mande med kirsebær. I mesterværksudfordringen skulle deltagerne kreere et imponerende juleværk, og på tværs af de tre opgaver gjorde hverken Jon og Victoria eller Rasmus og Fillip det altså godt nok til at nå finalen.
- Jeg fortryder, at jeg ikke gjorde det bedre, fortæller Jon og fortsætter:
- Jeg ville gerne have vundet. Men uanset hvad, var det bare virkelig hyggeligt at være med. Og sjovt at lære nogle af de nye 'Bagedyst'-mennesker at kende! Det har været hyl at optage.
Realityportalen har også talt med Fillip, der fortæller, at han godt var klar over, at han og Rasmus skulle brillere, hvis de skulle videre.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-deltager åbner op: Jeg havde brug for hjælp
- Da det desværre ikke gik som planlagt i favoritopgaven, og da vi fik en sidsteplads i den hemmelige, var jeg godt klar over, at vi skulle hive noget ekstraordinært ud af ærmet, hvis vi skulle videre, fortæller Fillip, der trods mangel på finish var godt tilfreds med mesterværket.
- Men jeg synes, alle holdene er mega dygtige. De fortjener allesammen at vinde. Når nu det ikke kunne være de oplagte favoritter i Rasmus og mig, der vinder, så synes jeg, alle de andre er værdige vindere, siger han kækt.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så vild var ‘Paradise Hotel’-premieren
Jon ved tværtimod godt, hvem han hepper nu, nu, hvor han ikke selv kan tage vindertitlen med hjem:
- Jeg må nok indrømme, at jeg hepper på Marianne og Rikke. Marianne var jo min 'Bagedyst'-makker i julesæsonen sidste år, og de to er bare vildt søde og dejlige. Især når de er sammen, siger han.
Bagemakkerne
Selvom Rasmus var en af de første til at forlade den seneste sæson af 'Den store bagedyst', så er Fillip ikke i tvivl om, at han helst ville være på hold med den Nik og Jay-begejstrede amatørbager.
- Rasmus og jeg har virkelig fået et godt venskab. Vi har det altid megasjovt sammen, og vi er også på nogenlunde samme niveau, så vi komplimenterer hinanden godt. Så det var helt klart ham, jeg helst ville være på hold med, fortæller Fillip og fortsætter:
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-stjerne ignorerer hinanden: Iskold luft
- Det var så sjovt at være tilbage i teltet og mærke stemningen. Denne gang lærte jeg også tre nye (gamle) ansigter (Marianne, Jon og Christina fra sæson 7, red.) at kende, og de er nogle herlige personligheder.
Jon fik derimod glæden af at arbejde sammen med en deltager fra en anden sæson, og det var han også helt tilfreds med:
- Det sjoveste ved at bage med Victoria har nok været hele processen i at lære hinanden at kende og finde ud af, hvilke kager vi skulle bage. Vi har haft MANGE vilde ideer, og Victoria er mega kreativ! Det har været en sjov proces, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Her er de nye ‘Bagedyst’-deltagere
Nytår uden nytårsbagedyst
Når Fillip desværre ikke får muligheden for at kreere nytårsbag i teltet, kan han heldigvis brillere med det på hjemmefronten:
- I år skal Ditte, Vitus og jeg fejre nytår med syv gode venner plus børn. Gæt, hvem der skal stå for desserten?! Nu fik jeg desværre ikke muligheden for at brillere i nytårsbagedysten, men så må jeg gøre det nytårsaften i stedet, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Annemette Voss indrømmer: Jeg ville gøre min eksmand jaloux
Jon skal til gengæld noget helt andet end at bage kage til nytår:
- Jeg skal på mini-skiferie i Norge sammen med min kæreste. Vi skal bare være os og fejre nytår med god mad og ski! Det bliver vildt rart at komme lidt væk sammen, fortæller han.
Finaleafsnittet i 'Den store jule- og nytårsbagedyst' sendes på DR den 1. januar kl. 20.
Her skal de resterende tre par, Christina Friis Thomsen (sæson 7) og Beate Stengaard Sørensen (sæson 8), Rikke Baun (sæson 8) og Marianne Bjerring (sæson 7) samt Henrik Lindegaard (sæson 8) og Louise Jensen (sæson 8), kæmpe om sejren.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vært er færdig på Tinder
LÆS OGSÅ: Chokeret ‘Bagedyst’-dommer sexafpresset