SE KLIPPET: Mere drama om ringen i 'Familien fra Bryggen'
Nu kommer der endnu mere omkring sagen om Geggos forlovelsesring i aftenens afsnit af programmet.
Siden det kom frem i 'Familien fra Bryggen', hvorfor Geggo ikke længere går med den forlovelsesring, som Cengiz købte til hende af smykkedesigneren Mai Manniche, har der været kæmpe drama mellem Cengiz og Mai. Mens hun påstår, at ringen er 200.000 kroner værd, har Cengiz fået den vurderet til omkring 20.000-25.000 kroner, og derfor er en stor sag i fuld gang.
LÆS OGSÅ: Få hele historien om Geggos forlovelsesring
I aftenens afsnit af 'Familien fra Bryggen' kommer vi endnu tættere på det dramatiske forløb og kommer indenfor dørene, da Cengiz udtaler sig til pressen omkring forlovelsesringen:
- Der er gang i telefonerne i dag, hvad?, siger han til Geggo i afsnittet.
- Min telefon er rød. Det er lige før, den er varm af at skrive og ringe så meget, udbryder hun og tilføjer:
- Jeg tror også, det er en rigtig god ide at give en udtalelse.
- Min første reaktion på Mai Manniches blogindlæg er, at det er barnligt. Jeg var måske lidt forberedt på, at alt det her ville blusse op, når det kom ud, men samtidig vidste jeg ikke, at det ville blusse så meget op. På en måde er jeg glad for, at det skete, for nu er det ude, for jeg skjuler ingenting og har alt mit på det rene, så jeg har intet problem med at pressen ringer til mig. Jeg vil gerne udtale mig og sige til Danmark, hvad der er sket, forklarer Cengiz.
LÆS OGSÅ: Geggo dropper drømmebryllup
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er den tidligere sag mod Mai Manniche
Se med i aften i 'Familien fra Bryggen' klokken 20.00 på TV3, hvor Cengiz også fremlægger dokumenter om forlovelsesringen.
Smugkig også klippet fra aftenens afsnit herunder:
Mai Manniche svarer igen: Vi melder Cengiz til politiet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.