Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester
'De unge mødre'-deltageren vil ikke ud med identiteten på barnets far, men rygterne svirrer for alvor på de sociale medier.
Det var en lykkelig Princess Natascha Ellen Linea Kaup, der sidste uge afslørede over for Realityportalen, at hun er gravid og i starten af 2019 bliver mor for tredje gang. Barnets far ville hun dog gerne holde identiteten hemmelig på, men hun må sande, at det er et større projekt, end hun først troede.
SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste
I grupper rundt omkring på de sociale medier og på hendes egen Instagram-profil gætter folk nemlig på livet løs, hvem der er far til barnet, og hun føler, at rygterne bare bliver vildere. Derfor tager hun nu bladet fra munden for at afvise nogle af de vilde rygter, og hun slår fast, at han altså hverken er 57 år eller er en tilfældig person, hun har mødt i zoologisk have - som nogle af rygterne blandt andet har gået på.
- Folk prøver at finde ud af, hvem det er, og de tror, at der er en særlig grund til, at jeg gerne vil holde ham skjult. De tror, at der må være et eller andet i vejen, og så finder de på alle mulige rygter. Men det er der ikke. Jeg vil gerne fortælle offentligheden, hvem han er, men det ønsker han ikke, og det vælger jeg at respektere, siger hun til Realityportalen.
- Jeg synes, det er tarveligt, at folk ikke bare kan acceptere, at han gerne vil holdes privat. Folk må virkelig ikke have et liv, når de sidder og finder på alle mulige forskellige slags rygter. Vi griner begge af det, men jeg kan da godt blive lidt træt af, at de ikke respekterer hans ønske om privatliv. Men jeg må jo åbenbart være et spændende menneske.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvordan det gik til, da Princess Natascha kom i et forhold med Novahs far, Matias.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare
Kærester kort før graviditeten
Flere rygter har også gået på, at faren til barnet skulle være en tidligere deltager i 'De unge mødre', som Realityportalen kender identiteten på, men ikke vælger at bringe. Princess Natascha afviser nemlig på det kraftigste, at de rygter har noget på sig.
- Det er ikke ham, der er faren. Det er helt sikkert, siger hun og løfter sløret lidt for den fyr, der har slået benene væk under hende.
- Faren til barnet er 31 år, kommer fra Sjælland og har selv børn. Han har mere end to børn, men det præcis antal vil jeg gerne holde for mig selv. Og ja, vi er kærester, slår den unge mor fast.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila går i Natascha Lineas fodspor
Hun afslører, at de har kendt hinanden i fire år, og at de on/off har snakket med hinanden siden. De begyndte for alvor at snakke sammen igen, da Princess Natascha blev single i starten af marts, og kort efter blev det mere seriøst.
- Vi har for alvor set hinanden i seks-otte uger. Han har mødt Novah, og det er gået fint. Vi har talt om, at han også snart skal møde Lia, mens jeg også skal møde hans børn. Men vi tager det, som det kommer, fortæller 'De unge mødre'-deltageren, der er godt syv uger henne i graviditeten.
Natascha Linea om kæresten: Vi skal giftes og have børn
"Vi gemmer os ikke"
Princess Natascha og kæresten ved godt, at de ikke kan holde hans identitet hemmelig for evigt, og det har de heller ikke tænkt sig.
- Vi ved godt, at det nok skal komme ud på et tidspunkt, og sådan er det. Der skal nok være en, der tager et billede af os, når vi går ude i byen eller noget. Så må vi se på det til den tid, men indtil da holder vi hans identitet hemmelig.
- Men det er ikke sådan, at vi holder os skjult. Vi går sammen i offentligheden, og han kommer da også til at være med, når jeg skal købe ting til babyen og alt sådan noget. På den måde er vi ikke hemmelige. Vi er som et helt almindeligt par, og vi gemmer os ikke.
'De unge mødre'-deltageren har termin den 9. januar, og til efteråret kommer tv-seerne helt tæt på hendes graviditet, når der kommer en ny sæson af reportageserien, hvor hun atter er med.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Princess Natascha vender tilbage til ‘De unge mødre’