Numse-Rasmus har sagt op: Raser over virksomhedspraktik
Den tidligere realityfyr er stoppet i sin virksomhedspraktik før tid. Han er rasende over systemet og har nu klaget til beskæftigelsesministeren.
Siden d. 13. april i år har 46-årige Rasmus Birnbaum - som vi kender som Numse-Rasmus fra 'Singleliv' - været i virksomhedspraktik i sin lokale Fakta. Tre gange er hans virksomhedspraktik blevet forlænget, og han skulle oprindeligt være fortsat i virksomhedspraktikken indtil d. 23. oktober.
LIGE NU: 15-årig død: Dansk realitydeltager dømt
Men nu har Rasmus sagt op før tid efter samråd med sin rådgiver fra jobcenteret. Det er nemlig gået op for ham, at hans lokale Fakta aldrig havde til hensigt at fastansætte ham, selvom det var med det mulige sigte, at aftalen om hans virksomhedspraktik i sin tid blev indgået.
- Jeg føler mig rent ud sagt udnyttet på det groveste. Man skal ikke bruge syv måneder på at finde ud af, om man vil ansætte nogen. Jeg har jo sagt ja til at forlænge hver gang med den forhåbning, at det i sidste ende ville føre til et job. Men hver gang blev jeg mødt af min chef med undskyldningen om, at han ikke kendte sine budgetter. Alligevel har han ansat en anden til lukkevagter i mellemtiden. Så jeg føler, at det bliver personligt imod mig, forklarer Rasmus til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke: ‘Paradise’-stjerne har datter på 5 år
Hvad er virksomhedspraktik?
Da Rasmus er plaget af gigt i knæene og har rygproblemer, samt er på kontanthjælp, kan han blive tilbudt virksomhedspraktik, hvor man arbejder i en virksomhed uden at få løn, men i stedet fastholder sin kommunale ydelse.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - der er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, der skal fremme en effektiv arbejdsmarkedspolitik - så er der tre formål med virksomhedspraktik: At afklare, hvad virksomhedspraktikanten kunne ønske sig at arbejde med, at optræne kompetencer hos virksomhedspraktikanten eller at få virksomhedspraktikanten i ordinært arbejde.
SE BILLEDET: Numse-Rasmus smider tøjet
Coop: De færreste bliver fastansat
Rasmus var af den klare forståelse, at det indgåede formål med hans virksomhedspraktik var at arbejde hen imod en fastansættelse på omkring otte til tolv timer om ugen i et fleksjob i butikken.
Det er dog en sjældenhed, at virksomhedspraktik rent faktisk fører til arbejde i Coops butikker, herunder Fakta-kæden, forklarer kommunikationschef i Coop, Lars Aarup.
- Formålet med virksomhedspraktik er at give en håndsrækning til at komme ind på arbejdsmarkedet til folk, der ikke har været der i en længere periode. Der er ikke noget løfte om, at vi giver fast ansættelse – og det er de færreste, der får det hos os. Men forhåbentlig får de forbedret deres mulighed for at få et job et andet sted, fortæller Coops kommunikationschef til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: UH! ‘De unge mødre’-babe dater ‘Paradise’-stjerne
En del af et større problem
Rasmus opsagde i onsdags sin virksomhedspraktik før tid, da han føler, han er blevet givet falske forhåbninger om et fast fleksjob og dermed udnyttet for sin gratis arbejdskraft. Han mener dog, at problemet er meget større, end den enkelte situation, han nu har fundet sig selv i.
- Jeg har helt opgivet virksomhedspraktik nu. Jeg ved ikke, hvad der skal ske i stedet, for jeg vil virkelig gerne have et fleksjob, men jeg er blevet overbevist om, at virksomhedspraktik ikke er vejen til det, forklarer Rasmus, der derfor har indsendt en klage til Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
- Jeg synes, der er alt for langt mellem succeshistorierne, og jeg mener ærligt talt, at detailbranchen kører rovdrift på deres virksomhedspraktikanter. Man bliver virkelig nødt til at få ændret det system på et meget højere niveau, for det virker overhovedet ikke, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Bussemand, opkast og lort: Sådan beskriver Lenny og Melina deres første date
HK: Rendyrket statsstøtte til milliardvirksomheder
Også ifølge HK, der er en fagforening for blandt andet butiksansatte, mener man, at den måde, som virksomhedspraktikordningen i dag bruges på, er dybt kritisabel.
- Det er sådan, at hver fjerde, der er i virksomhedspraktik, kommer i praktik i detailhandlen, og vi ved, at det stort set ikke medfører nogle former for ordinær beskæftigelse. Det her har altså ikke noget med beskæftigelsesfremme at gøre. Det her er rendyrket statsstøtte til virksomheder, der i øvrigt giver overskud i milliardklassen, fortalte Per Tønnesen, formand i HK Handel i en pressemeddelelse i april år, efter HK havde klaget til EU-Kommissionen over den danske virksomhedspraktikordning.
Ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesudvalget sparede Coop 284 mio. kr. i lønudgifter i 2017 gennem støttet beskæftigelse, såsom netop virksomhedspraktik.
LÆS OGSÅ: Ærlige Gunnvør: Afslører hemmelighed
