Genkender du Anja fra ‘MasterChef’? Her har du set hende

Anja har for ti år siden medvirket i et reality-program - husker du hende?

Det er 10 år siden, Anja Pagh Haahr Andersen sidst var på tv. Dengang medvirkede hun datingprogrammet 'Singleliv' på Kanal 4, og siden er der sket en hel del.

- Siden 'Singleliv' er jeg blevet færdiguddannet, gift med min dejlige mand, fået yderligere to børn og er flyttet på landet - så der kan ske meget på 10 år, fortæller Anja til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: VOLDSOMME BILLEDER: Lisbeth Østergaard skadet under tv-optagelser

Denne gang er det derfor også et helt andet tv-format, Anja har kastet sig over.

- Jeg har altid elsket at lave mad og generelt bare at være i køkkenet. Jeg laver meget mad med mine børn og nyder at lave mad til familie og venner! Min store søn og jeg har mange gange talt om, at jeg skulle melde mig til 'MasterChef', og nu gjorde jeg det så. Og så tog det ene det andet, og pludselig stod jeg med et hvidt forklæde og er med i programmet, fortæller Anja, der har børnene Hjalte på 13, Oskar på 3 og Laura på 2 år.

LÆS OGSÅ: CHOK: Trækker sig fra 'X Factor'

Selvom Anja har været vant til at lave tv, så kan hun godt mærke, at det denne gang er anderledes.

- Det er noget helt andet end 'Singleliv', for i 'MasterChef' er det jo en konkurrence, og man skal præstere på en helt anden måde. Det er faktisk først nu, hvor programmerne bliver vist, at jeg tænker rigtig over, at folk kan følge med hjemmefra. Det har ikke været min motivation for at være med, men det er sjovt at lave tv, og jeg har lært en masse søde mennesker at kende, fortæller Anja, der ikke forventer at gøre karriere inden for madlavning efter programmet er vist.

LÆS OGSÅ: Taler ud om voldsomt brud: Albert var et plaster på såret

- Det er på et hobby plan for mit vedkommende, men jeg har stor respekt for de tidligere og nuværende deltagere, der tør springe ud i det med begge ben og satse på at gøre det til en levevej, fortæller Anja, der selv er uddannet Cand. Merc. i finansiering og investering.

Herunder kan du se et foto fra dengang, hvor Anja var med i 'Singleliv'.

LÆS OGSÅ: Kendt vært sprækker bukserne på live tv

Foto: Krestine Havemann/SBS