Nicole Brøggler nøgen til Reality Awards
Nicole Brøggler vil være seriøs pornostjerne, og det viste hun ved at dukke op nøgen iført buttplug ved gårsdagens Reality Awards.
"Fordi jeg kan". Sådan lød kommentaren fra Nicole Brøggler, som ankom til Reality Awards i en noget udfordrende mundering. Uden et eneste stykke stof på den veldrejede krop indtog hun den røde løber - kun iført maling.
- Det er sådan jeg er, og hvorfor ikke? siger Nicole til Realityportalen, da hun står ved siden af kendisfrisøren Danni Sigen, som også havde farvet Nicoles hår i en lilla og pink farve.
Med en blå malet krop og ordene My Little Porny skrevet hen over brystet fik Nicole endnu engang folks fulde opmærksomhed til showet, hvilket også var tilfældet sidste år, da Nicole ved flere lejligheder viste sine bryster frem til kameraerne.
Dog toppede Nicole sit vovede look i år, da hun indtog scenen iført en buttplug, hvor en lilla hale hang ud.
LÆS OGSÅ: Reality Awards: Se alle vinderne her
Vil være seriøs pornostjerne
Nicole har nu i længere tid meldt ud, at hun gerne vil være seriøs i den erotiske branche, og det næste skridt er en film, hvor danske Denice Klarskov skal medvirke sammen med Nicole.
- Jeg vil kunne ses i mange forskellige genre. Vi starter med at filme i næste måned, siger Nicole.
LÆS OGSÅ: Nicole Brøggler: Min familie støtter mig ikke
Nicole Brøggler indtager DR
Men det er ikke kun forbudte film, som den festglade pige skal i gang med. Et nyt projekt på DR3 skal have Nicole i hovedrollen, og temaet er webcamspiger.
- Jeg er meget spændt på projektet, og man kommer helt tæt på livet af mig, fortæller Nicole Brøggler.
LÆS OGSÅ: Nicole Brøggler vil lave porno
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.