Gravid ung mor: Jeg venter en ...
'De unge mødre'-deltageren kender nu kønnet på det barn, der kommer til verden senere i år.
Nicoline Andersen afslørede tidligere på måneden over for Realityportalen.dk, at hun er gravid med sit andet barn. Og nu ved 'De unge mødre'-deltageren, der i forvejen har sønnen Lucas, hvilket køn hun venter.
I går fik hun foretaget en kønsscanning, og den afslørede, at hun helt som håbet venter sig en pige. Og det var en dejlig tidlig fødselsdagsgave til den unge mor, der i dag fylder 23.
Galleri: Så stor er ‘De unge mødre’-Nicolines søn blevet
- Jeg må ærligt sige, at jeg havde håbet på og regnet med, at det var en pige. Og jeg blev meget glad, da det i går blev bekræftet. Jeg var kommet til at købe to bodystockings i pigefarver for en måneds tid siden. Og det er jo meget perfekt, at de ikke skal byttes igen griner Nicoline til Realityportalen.dk.
Men hun er ikke den eneste, der glæder sig over endnu en pige i huset.
- Lucas sprang rundt sammen med mig og råbte: "Vi skal have en lillesøster, vi skal have en lillesøster". Så han var også glad, fortæller den unge mor, der ikke længere er sammen med faren til barnet.
LÆS OGSÅ: Single ung mor venter barn nummer to
Anderledes graviditet
Det er fire år siden, at Nicoline sidst var gravid. Dengang bar hun sønnen Lucas i maven, men denne gang er det et noget hårdere forløb for den unge mor.
- Graviditeten går, som den skal. Jeg brækker mig dog meget. Det gjorde jeg ikke med Lucas, så jeg synes, det er hårdt. Og så er jeg meget træt. Men ellers er der ikke noget, fortæller hun.
Nicoline har termin til februar og kan altså se frem til, at datteren kommer til verden i starten af det nye år.
LÆS OGSÅ: Hannah og René: Vi skal have flere børn
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.